Home | Kontakt | English | Intranet        

forskning

Projektmodel

For at sikre projekter, der er vellykkede fra både en virksomheds- og en forskningsvinkel, organiseres de ofte efter en tostrenget model. Modellen bygger på ligeværdighed mellem de to projektparter:

  • Udviklingsprojekt. I den ene dimension organiseres projektet som et udviklingsprojekt baseret på en eller flere praktiske cases hos de deltagende virksomheder. Formålet med udviklingsprojektet er at producere konkrete resultater, der kan anvendes af de deltagende virksomheder. Dette er ofte i form af prototyper på nye it-systemer, men kan også være koncepter, analyser, design eller nye metoder og teknikker.
  • Forskningsprojekt. I den anden dimension organiseres projektet som et forskningsprojekt med et eller flere forskningstemaer. Formålet er at afprøve forskningsideer og -teorier i de praktiske cases og skabe inspiration til ny forskning

For virksomhederne kan projektet betragtes som et udviklingsprojekt, der har forskere tilknyttet som en slags specialkonsulenter med specielle kompetencer og viden. For forskerne kan projektet betragtes som et forskningsprojekt, hvor de praktiske cases har karakter af empirisk afprøvning.

 

 

Det er vigtigt, at der aftales en tidshorisont for projektets mål. Forskerne har en interesse i at opstille langsigtede mål, mens virksomhederne ofte har en noget kortere horisont.

Alexandra Instituttet har stor erfaring i at definere projekter, der både har langsigtede mål men også leverer anvendelige resultater undervejs.