2010 på 121,6 millioner kroner. De ændrede vilkår får følgende konsekvenser:

Højteknologiske projekter

Opslaget af den 20. maj 2010 bliver nu trukket tilbage og erstattet med et nyt.

Ansøgningsproces er uændret med frist for interessetilkendegivelser den 27. august 2010 og offentliggørelse af resultat den 15. december 2010.

Mulighed for at søge avanceret teknologisk udstyr er bortfaldet.

Se nyt opslag her: http://www.hoejteknologifonden.dk/index.php?id=305

Højteknologiske platforme

Opslaget af den 20. maj 2010 og med frist 27. august 2010 bliver nu trukket tilbage.

Højteknologifonden fremrykker sin 2011 forårsrunde med Højteknologiske platforme. Herefter er datoerne:

*     Frist for interessetilkendegivelse: den 9. november 2010

*     Frist for aflevering af ansøgning: den 19. januar 2011

*     Offentliggørelse: den 3. marts 2011.

Se nyt opslag her: http://www.hoejteknologifonden.dk/index.php?id=306

For mere information, kontakt Signe Rømer Holm og Thomas Bjerre på tlf.

3363 7280 eller mail: info@hoejteknologifonden.dk

Læs hele reportagen, se billeder og slides her 

maXi-projektet opbygges som et modelprojekt i samarbejde mellem Aalborg Universitet, Fonden Skagen Helse, Teknologisk Institut og Edvantage Group. Se www.maxiprojektet.dk

Projektet er støttet af Erhvervs- og Byggestyrelsen – programmet for brugerdreven innovation. Se ww.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk

Afsluttende maXi konference

87 deltagere mødtes til den afsluttende maXi-konference den 21. april 2010. Deltagere kom fra diabetesforeningen, software industrien, detailhandel, regioner, kommuner, Universiteter, Erhvervs- og Byggestyrelsen samt 14 andre projekter, som arbejder med brugerdreven innovation.

MaXi projektets resultater blev præsenteret: IT løsninger på mobiltelefon og computere samt en metode til brugerdreven innovation. Resultaterne blev diskuteret i panel, og alle kunne prøve løsningerne i et show room. 

• maXi projektet har vist, at Brugere bidrager med nye idéer til IT-udvikling baseret på reelle behov
• maXi projektet har udpeget nye forretningsområder klar til at blive grebet af virksomheder, regioner, hospitaler eller patientorganisationer
• maXi projektet efterlader en metode, som kan anvendes af alle, der er interesseret i at lave brugerdreven innovation

maXi er et kinderæg

Dorte Stigaard, direktør i Region Nordjylland, bød velkommen til dagen og introducerede maXi-projektet som et kinderæg: hele tre ting på en gang.

• Patient empowerment: støtte til mestring af kronisk sygdom
• En god økonomisk og samfundsøkonomisk forretning: samarbejde mellem sundhedsprofessionelle, kronikere og erhvervsdrivende
• Et nyt – nordjysk?! – forretningsområde: projektet viser nye forretningspotentialer

maXi resultater

Anne Marie Kanstrup, forskningsleder, opsummerede maXi-projektets resultater i tre punkter:

1. Viden om en hverdag med diabetes: maXi-projektet har ført til viden om en hverdag med diabetes. Det er en viden, som er anderledes end et klinisk fokus på blodsukkermålinger og beregning af insulin dosis
   
   
2. IT koncepter, som støtter en hverdag med diabetes: maXi-projektet har udviklet en række prototyper, som viser muligheder for, hvordan IT kan støtte en hverdag med diabetes. Prototyperne fokuserer på at støtte
   
   a. læring om diabetes
   
   b. netværk og fællesskab mellem diabetikere
   
   c. inklusion i samfundet via services
   
   
3. Metode til brugerdreven innovation: maXi-projektet har udviklet en metode til brugerdreven innovation, som hedder User Innovation Management (forkortet UIM). Metoden blev præsenteret som et bræt spil og udkommer som et digitalt læringsværktøj og som metodebog i løbet af 2010

Hvordan er det at være bruger i et brugerdreven innovations project?

Rikke Beckermann, maXianer, fortalte hvordan det er at deltage som bruger i et brugerdrevet innovationsprojekt. Hun anbefalede at

• lytte til brugerne og fokusere på brugernes prioriteringer, som hun oplevede, det var gjort i maXi-projektet
• at tænke kommercielt, så produktet får en fremtid

Panel

Efter oplæg var der paneldebat. I panelet var sundhedschef i FDB, Ida Husby, formand for IT sammenslutningen ICTNORCOM, Lotte Engelbrecht, maXianer Carsten Linkhausen. Panelet blev ledet af Professor ved Copenhagen Business School, Kim Normann Andersen.

Paneldeltagerne præsenterede, hvordan de kan bruge maXi-projektets resultater. Deltagere i salen stillede spørgsmål.

maXi take aways

MaXi resultater blev præsenteret i et show room. Her kunne man se prototyper for IT-services samt metoden til brugerdreven innovation:

1. maXine: program designet til computer til simulering og læring af balancen mellem blodsukker, mad, motion og insulin.
2. Food Quiz: program designet til mobiltelefon til at lære børn og unge med diabetes beregning af kulhydrater.
3. De vilde kaniner: program udviklet til web og mobiltelefon hvor diabetikere kan dele viden med hinanden om varedeklerationer, butikker, tips og tricks. En wiki-pedia for diabetikere.
4. Mobile sundhedsservices: designet til mobiltelefon med det formål, at erhvervsdrivende kan give service information om fødevarer (f.eks. energi eller ingredienser i brød fra bagerier, menuer på restauranter mm.) og motion (f.eks. kilometer, stigning, mm. på ture som kan gås, løbes eller cykles).
5. Lokale sundhedsservices: designet til mobiletelefon eller skæm i butikker, hvor brugerne kan scanne sig frem til information om fødevarer, menuer mm.
6. User Innovation Management (UIM): et spil hvor man kan planlægge og reflektere over, hvordan man vil udføre sin brugerdrevne innovation. Spillet blev præsenteret som et brætspil på konferencen og er under udvikling i elektronisk form og som håndbog.

14 brugerdrevne projekter & fremtiden for brugerdreven innovation in Danmark

Om eftermiddagen præsenterede 14 andre projekter, hvordan de arbejder med brugerdreven innovation. Det var meget spændende og forskellige projekter – fra bioethanol til specialtilbud, on-line netværk mm.

Dagen blev afsluttet med et oplæg af Christian Bruhn Rieper, kontorchef i Erhvervs og Byggestyrelsen. Christian fortalte om status for brugerdreven innovation i Danmark. Læs mere på styrelsens hjemmeside http://www.ebst.dk/brugerdreveninnovation.dk

Herudover fortalte Christian, hvordan den nye aftale om fordeling af globaliseringsreserven betyder, at indsatsen for brugerdreven innovation nu lægges over i fonden til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, kaldet Fornyelsesfonden. Du kan finde link til fornyelsesfonden via Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside.

Hvis du vil vide mere eller er interesseret i maXi resultater så kontakt os endelig, fx ved at skrive til kanstrup@hum.aau.dk. Du kan også læse mere og se billeder på: www.maXi-projektet.dk

Selvmodsigelsen i titlen har altid undret mig. Hvad kan budskabet være i noget så selvmodsigende? Det tog lidt tankevirksomhed, inden jeg kom frem til, at det signalerer en soliditet og vedvarenhed større end det enkelte menneske, hvorvidt man er konge eller borger. Beskeden er derfor: ”Kongehuset består”. Det falder i hvertfald ikke med det menneskeliv, som måtte have beklædt stillingen indtil annonceringen. Der skal revolutioner eller invasioner til at bringe kongehuse i knæ.

Hvis sammenhængen til sundhedsITnet ikke er iøjenfaldende, følger forklaring her: Som det vil være sundhedsITnets medlemmer og nyhedsbrevslæsere bekendt, ophører netværkets bevillinger fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VTU) 30/6 2010. Der har været arbejdet på en ansøgning til Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) om et nyt innovationsnetværk, men denne har ikke fået bevilliget midler. Dermed kan det virke som, at det må være slut for sundhedsITnet. Men der skal revolutioner eller invasioner til…

En del af baggrunden for afslaget fra RTI må forventes at ligge i et ønske om konsolidering og forsimpling af innovationsnetværkslandskabet. Således har RTI udmeldt, at man ønsker fusionering mellem netværk med enslydende eller delvist overlappende fagligheder. Under skrivningsprocessen til ansøgning om et nyt innovationsnetværk er Alexandra Instituttet A/S (som operatør på sundhedsITnet) kommet i kontakt med innovationsnetværket Biopeople, og der er indledt forhandlinger om fusionering af sundhedsIT aktiviteter. Som netværksleder ville det naturligvis være optimalt at kunne bringe meddelelsen om, at sundhedsITnets aktiviteter kan fortsætte i dette nye regi. Desværre er nævnte forhandlinger kun netop begyndt og meddelelsen i dette afsluttende nyhedsbrev må derfor blive, at der arbejdes videre på sagen.

Indsatsen i den kommende tid vil derfor blive rettet imod:

-          at få ovennævnte forhandling bragt til ende

-          om muligt, at få etableret sundhedsITnet i dette regi

-          at gøre perioden uden et egentligt sundhedsITnet så kort som muligt og

-          at genopstå af asken som Fugl Føniks og skrive en artikel til det første nye nyhedsbrev med denne titel

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle kolleger, samarbejdspartnere, medlemmer, nyhedsbrevslæsere, styregruppemedlemmer, faggruppeledere og –deltagere for de fire og et halvt år, sundhedsITnet har eksisteret. Det har været en spændende tid, og jeg er overbevist om, at det har været indsatsen og midlerne værd og fremover vil være det i et sundhedsITnet i nyt regi.

Bent Grubb Laursen, Netværksleder, sundhedsITnet.dk

Projektet adskiller sig ved, at man adresserer sig til raske og selvhjulpne ældre med den hensigt at understøtte deres allerede eksisterende ressourcer og gøre dem bedre i stand til at klare sig selv så længe som muligt. Derved forebygger projektet en række samfundsmæssige problemstillinger, som vil opstå de kommende år – bl.a. bliver der flere ældre end i dag med helt andre profiler (behov og krav); flere ældre kommer til at leve med bl.a. kroniske sygdomme; og der bliver færre i sundheds-væsnet til at tage sig af dem.

Her vil partnerskabet bag LEV VEL sætte ind.

Et partnerskab udover det sædvanlige

Et vigtigt parameter i LEV VELs strategi er selve partnerskabet, som på flere punkter adskiller sig og er helt nyskabende.

Samarbejdskonstellationen, Offentlig- privat innovation (OPI) kombineret med forskning, er en helt anderledes tværgående alliance. Værdien af et sådant strategisk partnerskab forventes at give en langt større og bedre ”succesrate” i de individuelle innovative løsninger, bl.a. fordi al kompetencen er forenet under en hat.

En anden vigtig og særegen faktor i partnerskabet er selve relationen mellem parterne. De er udviklingspartnere, som sammen skal udforske og finde nye innovative løsninger på de definerede problemstillinger.

LEV VEL har altså med denne samarbejdskonstellation skabt grobund for et nyt og spændende partnerskab til gavn for alle, i sær målgruppen, de selvhjulpne ældre.

Seks innovationsprojekter på fire år

Målet for LEV VEL er, at de igangsætter i alt seks innovationsprojekter over de kommende fire år. På nuværende tidspunkt er de tre første innovationsprojekter planlagt og under etablering med opstart efter sommerferien. De øvrige tre innovationsprojekter vil blive planlagt via inddragelse af LEV VELs klubber – som tager forskellige relevante temaer op på tværs af virksomheder, offentlige institutioner og videninstitutioner - og bliver igangsat efter ca. to år.

Gennem de tre første innovationsprojekter satser LEV VEL på at etablere konkrete innovationer inden for tre helt aktuelle områder med relevans for det aldrende samfund. Projekterne hedder:

·        Mødestedet under ledelse af Alexandra Instituttet

·        Forebyggende selvmonitorering under ledelse af DELTA

·        Patientrettede Add Ons til medicinkortet under ledelse af Væksthus  Hovedstadsregionen

Projekterne er alle udviklet ved en høj grad af brugerinddragelse og deltagelse af virksomheder, kommuner, hospitaler, forskere og videninstitutioner.

Følg løbende med i projekterne og læs mere på den kommende hjemmeside.

God vind til LEV VEL!

Herunder har Forebyggelsesfonden 3 hovedformål:

1. forebygge nedslidning
2. få sygemeldte tilbage til arbejdet
3. fremmer medarbejdernes sundhed

Midlerne er målrettet specifikke brancher og jobgrupper

Fristen for nærværende 2. ordinære ansøgningsrunde er 10. august 2010 kl. 12.

Læs mere på www.forebyggelsesfonden.dk

På nuværende tidspunkt behandles de ansøgninger, som blev modtaget op til lukningen den 19. maj 2010.

Den 15. august 2010 vil det blive oplyst, om det vil være muligt at søge videnkupon igen i 2010 eller først fra januar 2011.

www.nyvidenkupon.dk

Under velfærdsdelen falder tildelinger i to de

• Innovation: Åbent for ansøgninger
• Markedsmodning: Åbent for ansøgninger

Begge har ansøgningsfrist 23. august 2010 kl. 12.00.

Innovative velfærdsløsninger er produkter og serviceydelser, der adresserer en bestemt problemstilling på velfærdsområdet, og som bidrager til øget:

• kvalitet
• effektivitet
• tilfredshed

Læs mere om fornyelsesfonden på www.fornyelsesfonden.dk

Konceptet bygger på to ting:

1. at bruge teknologier udviklet til spil-industrien til andre opgaver end spil
2. at bruge spil til andre ting end blot underholdning f.eks. aktivering, fysisk aktivitet og indlæring

Til eksempel på begge punkter fremviste Jesper Mosegaard fra Alexandra Instituttet A/S Øresimulatoren og en hjertekirurgi-simulator. Det er essentielt ved simulering af eksempelvis hjerteoperationer, at der ikke eksisterer tidsmæssig forsinkelse mellem manipulation af væv og visuel eller haptisk respons. Til opnåelse af dette anvendes regnekraften i systemets grafiske processor (GPU), da denne er væsentlig bedre til denne type beregninger, end systemets centrale processor (CPU).

Til eksempel på spil som indlæring fremlagde praktiserende læge Bo Jakobsen tankerne bag projektet Sundhedsbarometeret. Her er det tanken at kunne simulere fremtidige, sundhedsmæssige konsekvenser af valg af livsstil. Konceptet er kendt fra enkeltstående livsstils-parametre, hvor eksempelvis konsekvenser af fortsat rygning kan illustreres i nedsat levetid. Der findes meget solid statistik mellem disse to parametre (rygning og forkortet levetid).

Ideen med sundhedsbarometeret er at samle, illustrere og simulere flere livsstilsfaktorers indvirkning på flere sundhedsparametre. Samtidig er det ideen, at det skal være muligt at udfordre familie, venner eller kolleger til små konkurrencer om sundhedsparametre over internettet, ligesom man i dag kan udfordre i spil og paratviden gennem sociale medier som facebook.

Et eksempel på anvendelse af spil til fysisk og mental aktivering fortalte Carl-Fredrik Vogel fra Nordic Brain om Hjerneloungen. Carl-Fredrik Vogel anvender spil til mental og fysisk aktivering inden for ældreomsorgen på rehabiliteringscentret Bispebjerg under Københavns kommune.

Fordelen ved at anvende spil som aktiveringsform er, at aktiveringen hermed får et legende element, som både virker stærkt motiverende, og som i sig selv er del af en mental aktivering. Med spil bliver aktiveringen en sanselig oplevelse. At spillet er baseret på computerteknologi, gør det muligt samtidig at holde et aktivitetsbaseret regnskab til dokumentation for aktiveringsindsatsen. Desuden har projektet fundet, at spillene giver borgerne styrket selvtillid og mental gnist.

Det blev afslutningsvist diskuteret blandt deltagere og oplægsholdere, om der er potentiale for udvikling af spil til sundheds- og velfærdsområdet. Det var der bred enighed om, da der generelt er behov for nytænkning på bl.a. ældreområdet i takt med, at antallet af ældre er stigende.

Patienter, politikere og sundhedsfagligt personale oplever store fordele med at indføre accelererede patientforløb i forbindelse med operationer på landets sygehuse. Forløbene kan spare penge og levere en unik service til trygge patienter og tilfredse pårørende. Men bag de positive visioner lurer også en sund skepsis.

Caretech Innovation og SundhedsITnet havde inviteret til to gå-hjem-møder i hhv. Århus 23. juni og København 29. juni for at introducere forskellige erfaringer med accelererede patientforløb i praksis. Oplægsholderne gav eksempler fra deres arbejde med accelererede patientforløb, og arrangementerne førte til en livlig diskussion af de kliniske, forskningsmæssige, sundhedsøkonomiske og tekniske udfordringer og perspektiver, forløbene står overfor.  

Se billeder fra de to arrangementer.

Med hammer og mejsel

De fremmødte på arrangementet i Århus lægger øjne og øre til en video af en hofteoperation og finder hurtigt ud af, at vi her taler om større indgreb, der bliver foretaget med hammer og mejsel.

Det er professor og overlæge på Ortopædkirurgisk Afd., Århus Universitetshospital Kjeld Søballe, der viser videoen. Han udfører dagligt disse operationer, men det han fortæller om i dag, er hans erfaringer fra Lundbeck Centeret med hofteoperationer i et fast track forløb. Det er et arbejde med nye teknikker, ny smertebehandling og fokus på at få patienten ud af sygesengen hurtigst muligt. Med stor tilfredsstillelse for personale og patienter.

- Vi anvender nye teknikker med røntgen og smertebehandling, hvor vi kombinerer minimal adgang, smertebehandling og mobilisering. En kombination, der gør, at patienterne sjældent er indlagt mere end to døgn. Patienterne har færre bivirkninger, hvilket gør, at de kommer hurtigere op at træne, de kommer sig hurtigere og tilbage til deres fysiske form. I et af vores studier kunne vi eksempelvis se, at vores fast track patienter sad i en stol og spiste morgenmad, hvorimod de andre lå med en våd klud på panden kort efter operationen, siger han.

Hent Kjeld Søballes præsentation.

Dræb it-monsteret

Læge og ph.d.-studerende ved Regionshospitalet Silkeborg, Martin Vesterby introducerer sit arbejde ved at præsentere it-monsteret Pleo: En lille dinosaur, der bevæger sig rundt. Pleo agerer umiddelbart som et sødt lille dyr, men indeni består den af en masse teknologi. Argumentet er tydeligt: Hospitalspersonale nærer en skepsis for teknologi grundet mislykket EPJ og dårlige oplevelser med log-in koder. Men når de ser det nærmest levende dyr, glemmer de teknologien bag. 

- Telemedicin lugter af EPJ, login-tid og fyringer. For at komme igennem med mit budskab på sygehusene om fordelene ved telemedicin, er det vigtigt for mig at dræbe det her it-monster, så de ser mulighederne og ikke begrænsningerne, siger Martin Vesterby.

Han præsenterer sit arbejde med Remote Rehabilitation Support projektet, der blandt andet foregår i samarbejde med Caretech Innovation. Projektet er et randomiseret klinisk studie, der skal undersøge effekten af fjernstøtte og rehabilitering via en telemedicinsk løsning. Studiet er designet til patienter, der gennemgår en optimeret fast track ortopædisk procedure med indsættelsen af en total hofteprotese. Gennem den telemedicinske løsning, der er koblet til patientens tv, vil personalet støtte og motivere patienten til udskrivelse dagen efter operationen.

Accelererede patientforløb handler ifølge Martin Vesterby om at forbedre og ikke om at forskynde patienternes forløb.

- Det er så utroligt vigtigt for mig at understrege, at vi ikke bare sender patienterne hjem. Vi får gennem interdisciplinært samarbejde indblik i, hvordan vi kan forbedre patienternes forløb og vores praksis. Hvordan vi bedre uddanner patienterne og inddrager de pårørende, siger Martin Vesterby.

Hent Martin Vesterbys præsentation.

Værn om forandringerne 

Det er Martin Vesterbys erfaring, at patienterne og i høj grad deres pårørende er meget glade for muligheden med accelereret forløb med telemedicinsk støtte. Interdisciplinære studier er meget vigtige, og uden evidens er der ingen forretningsmodel i den sundhedsfaglige verden. Han ser ligeledes, at fagpersonalet har fået en faglig oase, og de er mere bevidste om deres arbejdsopgaver.

Alligevel illustrerer Martin Vesterby problematikken omkring forandring ved billedet af et nyplantet træ udenfor Silkeborg Regionshospital:

- Alle synes, at et træ ved indgangspartiet var en god ide, men det lille træ er nu blevet påkørt så mange gange, for det plejer jo ikke at være der, og det må derfor afskærmes for at vokse sig større. Ligeledes sker det med forandring fra ledelse i en organisation. Det vokser ikke bare op af sig selv, men det må støttes og plejes for at forankre sig, siger han og tilføjer, at erfaringerne fra projektet er uvurderlige, når man skal tænke nye løsninger til andre patientgrupper.

Begræns senge, ikke personale

I 2004 blev Enhed for Perioperativ Sygepleje på Rigshospitalet startet af Sundhedsministeriet med henblik på at fremme processen med implementering af accelererede patientforløb.

Klinisk oversygeplejerske Dorthe Hjort Jakobsen fra enheden fortæller deltagerne på arrangementet i København om evidensbaserede erfaringer med, hvad der sker, når man går fra konventionel pleje til accelereret pleje.

- Når man sammenligner konventionel og accelererede behandlede patienter, ser vi, at sidstnævnte kommer hurtigere ud af sengen, de spiser før, de får mindre morfin, de mister ikke muskelmasse, og vi mindsker de medicinske komplikationer, konkluderer Dorthe Hjort Jakobsen.

Ifølge Dorthe Hjort Jakobsen handler accelererede patientforløb primært om patientsygepleje. Det primære er at reducere komplikationer, og det er en sidegevinst at spare penge.

- Accelereret betyder ikke bare at få patienterne hurtigt hjem. Det er, at sundhedssektoren arbejder ud fra den evidens, der er og følger principperne. Udskrivningskriterier er uændrede. Det er en win win situation, og det er sjældent, at vi ser det i sundhedssektoren. Sygehuse er bygget med senge til patienterne, og man bruger flere ressourcer per dag, men patienterne er der så færre dage. Man kan lave femdøgns-afsnit med operationsdage mandag og tirsdag. Så er patienterne ude til weekenden. Man kan fjerne senge, men pas på ikke at fjerne plejepersonale, understreger hun.

Hent Dorthe Hjort Jakobsens præsentation.

Tilfredse kunder i butikken

Bente Thoft Jensen, forskningssygeplejerske på Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital, Skejby, har været med til at undersøge effekten af, at afdelingen indførte telenursing for post-opererede prostatapatienter (radikal prostatektomi). Plejepersonalet ville undersøge, hvad telenursing betød for patienternes tilfredshed, hvoraf 32 af de deltagende blev opereret med åben kirurgi og 63 blev robotopereret.

- Baggrunden for vores telenursing-studie i 2008-2009 var at se effekten af telenursing. Outcome var, at alle var meget tilfredse (og lige tilfredse), og vi kunne faktisk ikke se forskel på, at vi havde lavet intervention. Vi troede, at telefonopkald ville have gjort en forskel, men det gjorde de ikke, understreger hun.

Til gengæld blev afdelingen opmærksomme på behovet for at afstemme forventninger med patienterne.

- Folk er i deres bedste alder, når de kommer til os, og de føler sig faktisk raske. Men når de forlader vores afdeling er de både impotente og inkontinente (for en stund), så det kræver sin mand at komme gennem forløbene. Vi ønskede at undersøge, om vi kunne støtte patienterne gennem telenursing, men det kunne vi ikke umiddelbart. Til gengæld blev vi – selvom det lyder banalt – opmærksomme på, at det handler om at afklare forventninger, så patienten ved, hvad han har i vente. Og vi vil meget gerne lære mere om, hvordan vi kan støtte patienten i det, når vi får kortere tid med patienten som følge af de accelererede forløb. Erfaringsudveksling som i dag er bestemt et skridt på vejen, siger hun.

Hent Bente Thoft Jensens præsentation.

Overvejelser fra salen

Herunder et udpluk af spørgsmål og overvejelser undervejs fra begge arrangementer:

• Forskubbes byrden – hvis der er nogen - til den primære sektor?
• Hvem er det, der ønsker at være fast track patienter? Jo mere ekstremt forsøget er, jo yngre er deltagerne. Derfor er det væsentligt at huske også at registrere de folk, der ikke vil randomiseres.
• Stiller et fast track forløb større krav til personale, og er det eksempelvis hårdere for sygeplejerskerne?
• Hvem ønsker forløbene: Professionelle, politikere og/eller patienterne? Politikere kunne godt finde på at presse på, for det er sengene, der er problemet, og vi kan spare mange penge på at skære sengene væk. Men patienterne stiller faktisk også krav og kan også lægge pres på, at de ønsker et fast track forløb. Kan det kliniske personale være en hindring?
• Patientoplevet skift – de fleste patienter vil gerne hjem, men de skal vide, hvor de kan rette henvendelse. Der skal arbejdes med at forbedre tilbud uden om sygehuset for at gøre patienterne trygge, når de kommer hjem.
• Hvor stor en del af en patientgruppe kan klare accelererede forløb – de, der er mest syge, har oftest glæde af de accelererede forløb – måske kan de ikke klare udskrivelseskriterierne.
• Kunne slusehjem være en mulighed eller et alternativ?
• Patient empowerment – kan fagpersonalet følge med?
• Ændringer i procedurer og retningslinjer – der skal udarbejdes standarder, så man har noget at forholde sig til og være tryg ved.
• Behøver det offentlige tage sig af patientuddannelserne, eller kunne man udlicitere det til e-læringsenheder?
• Accelererede patientforløb bevirker en ændring af de fagprofessionelles profil og opgaver – afspejles dette i nuværende uddannelsesforløb af klinikere?
• Tænk forløb og ikke kun indlæggelsestid.
• En vigtig pointe ift. prostata-telenursing var, at det er kvindelige sygeplejersker, som ringer og adspørger mænd om et følsomt problem. Den kønsmæssige forskel i behov for kommunikation og information kan være en vigtig faktor.
• Studier viser større tilfredshed, når videokommunikation er inkluderet.
• Det undersøges og forsøges om accelererede patientforløb fra kirurgi også kan anvendes på medicinske forløb så som indlæggelse for lungebetændelse.