Services
Netværkets fornemmeste opgave er at skabe en platform for samarbejde mellem erhvervsliv og forskning med særlig vægt på at inddrage små- og mellemstore virksomheder. Alle netværksydelser i sundhedsITnet understøtter enten direkte eller indirekte dette formål.
Netværkets ydelser leveres som udgangspunkt af netværkets kerneaktører, fagledere eller sekretariat. Som medlem bliver du desuden del af en aktiv netværksgruppe af medlemmer med en lignende interesse i netværkets fagområde.
Læs mere om netværket og dets organisering her.
Medlemmer har adgang til følgende netværksydelser enten gratis eller til reduceret pris:
Matchmaking
Netværket hjælper medlemsvirksomheder med at finde den videnskabelige ekspertise, der matcher deres udfordringer. Samtidig hjælper vi forskerne med at finde de rigtige virksomhedspartnere til F&U-projekter.
Matchmaking er netværkets mest grundlæggende ydelse. Med matchmaking forstås det at matche de rigtige samarbejdspartnere i henholdsvis erhverslivet og forskningsverdenen og introducere dem for hinanden. Matchmakingen varetages af et proaktivt sekretariat og understøttes yderligere af åbne møder, workshops og andre samarbejdsrettede aktiviteter.
Projektudvikling
Medlemmer af netværket kan få hjælp til at etablere F&U- og demonstrator-projekter med deltagelse af virksomheder og forskere eller studerende. Projektudvikling kan omfatte identificering af relevante samarbejdspartnere, konsortiedannelse, idegenerering, workshops, sparring i forbindelse med projektbeskrivelser og ansøgninger samt vejledning ift evt. fundraising.
Få mere information om projektbistand.
Videnspredning
Netværkets faglige område "sundhedsinformatik" er i konstant udvikling. Det kan være endog meget svært at følge med i udviklingen og bevare overblikket. Derfor har netværket fokus på formidling af både nationale og internationale tendenser inden for forskning og udvikling af sundhedsinformatik. Via hjemmeside, nyhedsbreve, artikler, faglige arrangementer og særlige "pixi-bøger" tilbyder netværket et nuanceret og lettilgængeligt indblik, der skaber overblik.
Arrangementer
Netværket arrangerer løbende på-vej-hjem møder, workshops, seminarer, konferencer, udstillinger og en lang række andre arrangementer som sætter fokus på sundhedsit og understøtter tværfaglig netværksdannelse. Udvalgte arrangementer er kun for medlemmer.
