Referat fra femte workshop om Informationsarkitektur
Workshoppen blev afholdt torsdag den 26. februar 2009, kl. 14-16.30 på IT-Universitetet i København med 23 deltagere.
Oplægsholdere:
- Ph.D.-studerende Martin Scheil Corneliussen, Københavns Universitet: ”IT-arkitektur og det sunde menneske - epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb”
- Ph.D.-studerende Louise Pape-Haugaard, Aalborg Universitet: ”Hvilke krav stiller ønsket om interoperabilitet til sundheds-it arkitektur?”
Den femte arkitekturworkshop i rækken satte fokus på informationsarkitektur og interoperabilitet i sundhedssektoren. Programmet bestod af oplæg fra to Ph.D.-studerende fra hhv. Københavns og Aalborg Universitet, Martin Scheil Corneliussen og Louise Pape-Haugaard.
Faggruppelederen af Software- og informationsarkitektur, Stig Kjær Andersen, åbnede workshoppen med en kort gennemgang af dagens program, inden første oplægsholder gik på. Begge oplægsholdere kom hver især med deres bud på udfordringer for og problematikker inden for informationsarkitekturen i sundhedssektoren på baggrund af deres igangværende Ph.D.-projekter.
Martin Scheil Corneliussen argumenterede i sit oplæg – ”Informationsarkitektur og det sunde menneske: Epistemologiske og ontologiske konsekvenser af et moderne teknologibegreb” – for, at informationsarkitekturbegrebet ofte bygger på normative deklarationer, og at der er et behov for en anden forståelse af begrebet, der også sætter fokus på etiske aspekter af begrebet. Med et ambitiøst projekt om at afdække og forstå vores italesættelse af informationsarkitektur plæderede Martin Scheil Corneliussen for at tage informationsarkitektur mere seriøst. Netop fordi begrebet fortjener en opmærksomhed, der rækker ud how-to-litteratur, som Martin Scheil Corneliussen selv formulerede det.
Det blev således lagt op til debat, hvilke konsekvenser vores teknologiforståelse af informationsarkitekturen har for den måde, vi udvikler it på i sundhedssektoren – og ikke mindst hvordan det spiller ind på borgeren, brugeren og patienten. Anbefalingen lød, at vi i højere grad i arbejdet med informationsarkitektur bør tage udgangspunkt i en konkret lokalitet eller situation og så generalisere derudfra – i stedet for at beskæftige os med mennesket som en abstrakt idealtype.
Dagens andet oplæg – ”Interoperabilitet: En nødvendighed, men hvordan?” – ved Louise Pape-Haugaard rettede derimod blikket mod interoperabilitet i sundhedssektoren. Overordnet kom hun i sit indlæg ind på, hvilke krav ønsket om interoperabilitet stiller til informationsarkitektur i sundhedssektoren, og hvad der skal til for netop at løse udfordringerne ved interoperabilitet. Hun lagde ud med at opstille forskellige definitioner af begrebet, men lagde dog vægt på det centrale i, at vi blot ved, hvad vi taler om.
Louise Pape-Haugaard stillede ligeledes skarpt på nødvendigheden af interoperabilitet og ikke mindst de udfordringer, der ligger i, at en lang række aktører, systemer og andre interessenter skal kunne arbejde sammen om det. En af de centrale problemstillinger, som kom frem under oplægget, var ligeledes, hvorvidt vi er villige til at betale den pris, interoperabilitet koster. Derudover blev et studie af én mulig løsning til interoperabilitets udfordringerne fremlagt. Der blev diskuteret, hvorvidt arketyper kan være et middel til at imødegå disse udfordringer.
Ud fra studiet konkluderes det, at arketyper kan være en af de mulige løsninger, der skal arbejdes videre med for at opnå interoperabilitet, men at det ikke nødvendigvis er den bedste måde at håndtere det på. Desforuden peges der på, at der nationalt skal udarbejdes rammer til at opnå interoperabilitet.
Den fælles diskussion blandt deltagerne efter Louise Pape-Haugaards oplæg bevægede sig også inden for denne problemstilling. Der blev bl.a. diskuteret
- Under hvilke omstændigheder man skal dele data, fordi der først derefter kan diskuteres hvilke standarder, der kan understøtte denne deling.
- Hvor lidt vi kan nøjes med i forhold til interoperabilitet.
- Hvad der er tilstrækkeligt i forhold til en klinisk udveksling.
Som opsamling rundede Stig Kjær Andersen workshoppen af med et oprids af dagens forløb – og han fremhævede, at det handler om, hvordan vi kan bruge indsigt i praksis på henholdsvis kort og lang sigt.
