Home | Kontakt | English | Intranet | RSS

Vil du bidrage til antologi om informationsarkitektur i sundheds-it?

Opsummering:
Sundhedsitnet afholdt den 30.11.06 workshoppen ”informationsarkitektur i sundheds-it” med undertitlen: ”hvad er det, og hvordan beskriver vi det?”  Se følgende webside:
http://www.sundhedsitnet.dk/fagomraader/software-og-informationsarkitektur/, som indeholder slides og en beretning om dagens forløb. Det var tanken, at bl.a.  workshopdeltagerne efterfølgende skulle bidrage til en antologi, der skulle give svar på spørgsmålet i undertitlen. Desværre er den oprindelige tidsplan skredet af forskellige årsager. I det følgende skitseres projektet og der indbydes til at deltage i skriveprocessen:

Hvorfor en antologi?
It-arkitektur og den tilhørende organisation bliver allerede været behandlet på en række konferencer, i forskergrupper, i konsulenthuse og gennem nationale initiativer mv.. Hver af disse repræsenterer indbyrdes forskellige perspektiver og traditioner, og har hver for sig fokus på at gøre et enkelte ”lag” operationelt. Men betingelsen for at helheden fungerer, er at koblingen mellem dem er operationel og at der skabes en formidling på tværs af fagligheder og kultur. - Nærværende initiativ skal være med til at formidle denne helhed.

Hvis du vil være med, gør du følgende:
Byd ind med et kapitel, der fokuserer på netop det du brænder for og som formidler netop dit synspunkt på, hvad informationsarkitektur i sundhedsIT skal gøre godt for.

Du vælger en kapiteloverskrift der passer dig fra listen af temaer, der blev udarbejdet på workshoppen (her formuleret som spørgsmål):

• Begreber / abstraktionslag – arkitektur referencemodel
• Governance og programstyring – hvilke behov for styring er der? Hvilke problemer ser vi nu, som skal løses?
• Spændingsfelt mellem forretning med informationsmodel. (eksemplevis ”hvordan kan GEPJ bruges i klinisk hverdag?”)
• En tværsektoriel arkitektur, hvordan?
• Skal vi have fælles sprog til at beskrive arkitektur?
• Privacy - hvem skal have adgang til data?
• Moduler og platforme, hvordan bevares helheden og hvordan håndteres markedskræfterne?
• De dyrekøbte erfaringer, hvorfor gik det som det gik?
• Hvilken arkitektur paradigme skal vi vælge?

Såfremt du mener, der mangler noget, eller en pind bør reformuleres, er du velkommen til at udvide/korrigere listen.

Du skal indsende 5- 10 linier til undertegnede og baggrundsgruppen (ska@v-chi.dk) om, hvilken kapiteloverskrift(er), du vil byde ind på og hvordan du vil gribe opgaven an samt hvad dit hovedbudsabet skal være. Vi vil gerne have dit bud senest den 5.3

Følgende skal være opfyldt i det endelige manus
• Læsbart – også udover eksperter.
• Besvare det stillede tema spørgsmål
• Seriøst og gerne med en vis formidlingsværdi
• Indeholde relevante referencer
• Det endelige manus skal være på ca. 8-12 sider (ca. 2000 anslag pr side uden mellemrum, men inklusiv illustrationer)

Målgruppe for antologien er:
• Den professionelle, der har interesse i sundheds-it
• Beslutningstagere
• Folk, der skal undervises i sundhedsITarkitektur

Undertegnede og baggrundsgruppen vil inden 19.3 udvælge blandt buddene og hvis, der er flere gode bud på samme kapiteloverskrift, opfordre til samarbejde. Vi vil gerne lave aftaler, så det endelige manuskript kan være os i hænde senest den 30.4, hvorefter vi forsyner bogen med indledende og afsluttende kapitler som beskrevet senere i dette oplæg. Vi forventer at færdiggørelse og produktion tager 1-2 mdr.
 
Form af det endelige produkt:
• Bog på 100-200 sider 
• Udgiver: sundhedsITnet/V-CHI
• Oplag:1000
• Økonomi: fondsfinansieret
• Sprog: Dansk


Hilsen

Baggrundsgruppen
Søren Aldenryd, Systematic
Anders Skovbo Christensen, H:S Direktionen
Esben Dalsgaard, Psykiatri- og sundhedsområdet, Ribe Amt 
Gert Galster, Speciallæge og Sundhedsinformatisk konsulent, SundIT
Og
Stig Kjær Andersen, Aalborg Universitet

 

 

Print Tip en ven
Senest opdateret: 02/03/07 , © Alexandra Instituttet A/S