Medlemskab
Alexandra Instituttet har en stor medlemskare, som tæller især virksomheder, organisationer, foreninger og institutioner.
Kriteriet for medlemskab er, at virksomhederne er interesseret i at deltage i
FoU-projekter, hvor både forskere og virksomheder medvirker. Det er dog
ikke en forudsætning for medlemskab, at man deltager i et projekt. Et medlemskab
kan også være en del af strategiske overvejelser om at bevæge
sig tættere på forskningsmiljøerne. Alexandra Instituttets
bestyrelse skal godkende nye medlemmer.
Vi lægger vægt på, at vores medlemsvirksomheder støtter
Alexandra Instituttets almennyttige formål og vil være med til at
udvikle forskningsbaseret innovation som middel til at skabe samfundsmæssig
værdi.
Medlemskabet indebærer også strategiske fordele for virksomhederne:
- Adgang til et netværk af forskere og virksomheder med strategisk fokus på forskning og udvikling.
- Adgang til et bredt spektrum af kompetencer og cutting edge-viden.
- Løbende invitationer til deltagelse i relevante FoU-projekter.
- Mulighed for at skabe strategiske alliancer og definere fælles projekter.
- Indflydelse på Alexandras strategi og valg af aktiviteter.
- Indflydelse på nationale og internationale betingelser for FoU-aktiviteter
Medlemmer får desuden en vis rabat på Alexandra Instituttets serviceydelser.