Kort nyt
Forskere observerer softwarearkitekter
Studerende søger studiejobs
Den nye bacheloruddannelse i it på Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, er gået på jagt efter etårige studiejobs til uddannelsens første hold på i alt 44 studerende.
Uddannelsen i it, der blev oprettet i 2007, er en uddannelse i produktudvikling med fokus på integration af it i nye produkter. Uddannelsens erhvervsrettede fokus understreges bl.a. af at den tilbyder to lønnede arbejdsperioder: den første i en dansk, den anden i en udenlandsk it-virksomhed.
Fra nu og i de kommende måneder arbejder uddannelsens manager Søren Poulsen på at samle en vifte af danske studiejob-muligheder, som de studerende kan søge til sommer efter afslutningen af første studieår. Stillingen løber typisk et år med en ugentlig arbejdstid på 8-12 timer. Den studerende får tilknyttet en mentor fra virksomheden.
Vi håber, at mange af Alexandra Instituttets medlemsvirksomheder tager imod dette tilbud.
Søren Poulsen kan kontaktes på e-mail poulsen@daimi.au.dk og tlf. 89 42 56 13/20 95 12 82.
Forskere observerer softwarearkitekter
Et nyt forskningprojekt kigger en række virksomheders softwarearkitekter over skulderen. Formålet er at få teori og praksis til at stemme bedre overens og at udvikle nye værktøjer til softwarearkitektur.
Projektet SA@work er et samarbejde mellem forskere fra Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og softwarearkitekter fra Jyske Bank, Bang & Olufsen, Systematic Software Engineering og DSE. Projektet gennemføres i regi af Alexandra Instituttets kompetencecenter ISIS Katrinebjerg.
Attraktive netværk
Alexandra Instituttet driver fem vidennetværk, der har til formål at formidle viden mellem forskningsmiljøer, privat erhvervsliv og offentlige organisationer.
Der er stor interesse for at deltage i netværkenes arbejde. Det kan man bl.a. se ud af antallet af medlemmer. En dugfrisk optælling viser, at de fem netværk tilsammen har 189 medlemmer.
Som medlem af Alexandra Instituttet er man “født” medlem af netværkene. Man skal blot aktivere sit medlemsskab ved at kontakte netværkenes sekretariat.
Læs mere om de fem netværk her:
Netværk for pervasive communication KomIalt
Netværk for forskningsbaseret brugerdrevet innovation NFBi
Netværk for it i sundhedssektoren SundhedsITnet
Netværk for digital kunst og oplevelser TEKNE
Netværk for innovative administrative systemer NIaS