Antropologer bruges i stigende grad i tværfaglige forsknings- og udviklingsprojekter. Læs her om hvordan de antropologer, der arbejder i projekter i regi af bl.a. Datalogisk Institut, Aarhus Universitet, og Alexandra Instituttet, samarbejder med f.eks. dataloger, hvilke metoder de bruger og hvad den særlige antropologiske faglighed kan tilføre et udviklingsprojekt.

Læs artiklerne:

Feltarbejde for fuld udblæsning

Antropologiske metoder på Alexandra

Antroplogi i udviklingsprocesser. Hvad kan antropologien?

• Mulighed for at vende ting på hovedet
• Se det fremmede i det kendte
• Tid og ro til fordybelse
• Tværfaglige dynamiske processer
• Relationer og opbygning af tillid mellem udvikler, producent og bruger
• Dynamisk erfaringsudveksling
• Dataindsamling baseret på observation, dialog og tillid
• Analyse og metode

Antropologiske metoder

Feltarbejde

• Deltagerobservation
  • Forholdet mellem graden af observation og deltagelse varierer alt efter projekt og tidsaspekt. Det er ikke altid, at det er muligt at deltage på lige fod med den, man observerer (f.eks. hjertekirurg – der må man nøjes med at kigge på)
  • Fokus på at mennesker ikke altid er opmærksomme på deres egne handlinger. At se personen ude fra i dennes dagligdag
  • Der kan være forskel på hvad folk siger og hvad de gør
  • Ingen tolkning i noter i forbindelse med en observation (evt. som mental note til sig selv i notesbog)
  • Samtale i observationerne for at få informanten til at forklare (og reflektere over) sine handlinger

Kvalitative interviews

• Forskellig grad af struktur og dynamik
  • Ustrukturerede interviews kan være en samtale under en observation. Den er meget åben i sin form og kan dermed ”indfange” hvad der er vigtigt for den, man taler med
  • Semistrukturerede interviews, hvor antropologen har en række emner, hun gerne vil vide mere om. Der er stadig plads til afstikkere fra interviewguiden, hvis der er noget, informanten særligt har på hjerte
  • Strukturerede interviews fungerer som en slags kvalitativt spørgeskema, hvor man har en række faste spørgsmål, som den interviewede skal forholde sig til
• Det kvalitative interview kan foregå mange steder – som regel dér hvor den interviewede befinder sig (arbejdsplads, hjem eller hospital). Det kan være en støtte at være tæt ved den situation, man snakker om, hvis der er behov for at inddrage ting eller vise noget for at forklare antropologen, hvad der snakkes om

Behandling af data

• Transkribering af data, f.eks. interviews
• Analyse af data
  • Se afstikkere
  • Hvad går igen
  • Finde mønstre, sammenhænge og temaer
  • Sætte data i forhold til anden litteratur og teori

Grundsten i etiske overvejelser

• Forventningsafstemning mellem bruger og antropolog/udvikler (forklar hvordan data skal indgå i processen)
• Informer, gerne skriftligt, om formålet med projektet/undersøgelsen og om brugerens rolle
• Lad brugeren følge processen
• Hvad får brugeren ud af deltagelse (bidrag til deres egen refleksion)
• Skab gode relationer og tillid
• Vær åben for at følge deres spor - anonymisering af brugere

Antropologerne på Center for Pervasive Healthcare: fra venstre mod højre er det Jannie Martensen, Stinne Aaløkke Ballegaard og Rikke Aarhus. Desuden er der tilknyttet to yderligere antropologer til centeret: lektor Claus Bossen og studerende Susanne Wollsen.

Projekter i Center for Pervasive Healthcare, som gør brug af antropologer:

”Handicap-projektet” - Nye og bedre hjælpemidler via brugerdrevet innovation". Projektet arbejder med hvordan brugerdreven innovation kan gavne udviklere, producenter og brugere af hjælpemidler.

”Døgnhofter Silkeborg” – projektet er forankret på Regionshospitalet Silkeborg og udvikler ”remote rehabilitation support” (RRS) til hoftepatienter. Der udvikles og testes en interaktiv støtte til hoftepatienter både før og efter operationen.

”Sundt hjem” – it-support af gravide kvinder med diabetes.

”Eldertech” – evaluering af en IBM-produceret prototype til støtte af ældre, bl.a. til medicinering, selvhjælp og egenomsorg samt sikkerhed og tryghed i eget hjem.

“Brugerdreven Sundshedsinnovation” – projektet udvikler it-støtte til ældre, der ønsker at forblive længst muligt i egen bolig, især med fokus på sundhedsydelser.