Kort nyt
Den elektroniske skoletaske solgt til spin-off firma
eBag, en elektronisk skoletaske udviklet i et projekt under Alexandra Instituttets
kompetencecenter ISIS Katrinebjerg, er nu blevet solgt til et selvstændigt
spin-off firma. Sælger er KMD, og køberen er eBag Solutions med
base i Aalborg.
Først i efteråret præsenterer eBag Solutions en ny og mere
fleksibel version af eBag. Den nye version vil blandt andet have understøttelse
af grupper, hvilket har været meget efterspurgt af elever og lærere
under pilottesten.
Den Gyldne Skalpel til iHospital
Tidsskriftet Dagens Medicins initiativpris Den Gyldne Skalpel blev 4. september overrakt af sundhedsminister Jakob Axel Nielsen til Det Interaktive Hospital i Horsens. Alexandra Instituttet har sammen med Aarhus Universitets Center for Pervasive Healthcare stået bag udviklingen af teknologien, der udspringer af et forsknings- og udviklingsprojekt under Alexandra Instituttets kompetencecenter ISIS Katrinebjerg.
Læs artikel - Dagens Medicin (05.09.08)
Læs
artikel - Katrinebjerg nyhedsbrev (nr. 5, maj 08)
Rapport fra tænketank om fremtidens børnebyggeri
Professor Kaj Grønbæk, forskningschef på Alexandra Instituttets
indsatsområde Interactive Spaces, har deltaget i en tænketank om
fremtidens børnebyggeri nedsat af Århus Kommune. 25. august offentliggjorde
tænketanken sin slutrapport.
Rapporten giver en lang række anbefalinger for udviklingen af fremtidens
skoler og institutioner, bl.a. udnyttelse af pervasive computing-teknologier.
Rapporten kan downloades her.
Alexandra Instituttet i Århus Festuge
Sammen med Center for Interactive Spaces har Alexandra Instituttet bidraget til dette års Århus Festuge. Verdens største sofa er blevet gjort interaktiv med sensorer og et interaktivt “soundscape”. Desuden er den officielle festugeplakat igen i år “tagged” med semacodes, som kan anvendes sammen med TagBlogger-applikationen til mobiltelefoner.
Living in a Digital World
It-forums tilbagevendende arrangement Event handler i år om fænomener
som Instant Messaging, Facebook og LinkedIn, trådløse netværk
og mobile enheder, "Always on", BlueBerrys, digitalt indfødte
og digitale beduiner. Eventen forsøger at give de fremmødte svar
på, hvordan man som virksomhed hægter sig på kapløbet
om at tilfredsstille og imødekomme de ’digitale indfødte’.
Blandt talerne er den internationalt anerkendte taler, forfatter og konsulent
Marc Prensky fra New York, trendspotteren Anne Lise Kjær, journalist, forretningsudvikler
og selvstændig konsulent Mads Kristensen m.fl.
Læs mere om Event 2008 og tilmeld dig her.