Nyhedsbrev
Nr. 1, april 2003
 
 
Seminar om Software Safety
     
       
Indhold
 
 

Software Safety - seminar og workshop med førende internationale eksperter

Alexandra Instituttet inviterer sine medlemmer til et todages intensivt seminar inklusive workshop om sikkerhedskritiske systemer. Seminaret finder sted

onsdag 21. maj og torsdag 22. maj kl. 9 - 17
IT-Parken, Åbogade 34, 8200 Århus N

Seminaret afholdes af tre internationalt anerkendte eksperter på området.
- Drasko Sotirovski, softwarearkitekt i Raytheon Canada Ltd. med over tyve års erfaring i udviklingen af stor-skala realtidssoftware til forsvars-, simulations-, transport- og telekommunikationssystemer for både europæiske og nordamerikanske kunder. Hans forskningsområde er softwarearkitektur og distribuerede objektorienterede teknologier.
- Jeff Joyce, ”associate professor” ved Department of Electrical and Computer Engineering ved University of British Columbia. Joyce har bl.a. lavet sikkerhedsanalyser på det canadiske luftfartssystem og relaterede militære systemer. Hans forskningsområde er software requirements specification og software safety.
- Wendy E. Mackay, tidligere gæsteprofessor i datalogi ved Aarhus Universitet og nuværende forskningschef ved In Situ laboratoriet ved det franske INRIA, Futurs. Hendes forskningsområde er menneske-maskin interaktion, herunder brugerinddragelse i udviklingen af sikkerhedskritiske systemer.

Baggrund
Der indgår stadig mere it i vores hverdag: Biler, bygninger, hospitaler, fabrikker og meget andet indeholder stadig større dele, der er baserede på komplicerede hardware- og softwaresystemer.

Helt centralt i denne udvikling står behovet for pålidelige systemer: Vi skal kunne stole på at systemet opfører sig som vi ønsker os (det skal være ”reliable”), vi skal kunne stole på at systemet ikke skal kunne misbruges f.eks. gennem indbrud (det skal være ”secure”) og ikke mindst skal vi kunne stole på at systemet ikke påfører os eller dets øvrige omgivelser skade (det skal være ”safe”).

På engelsk skelnes der mellem ”security” og ”safety”: To begreber, der begge oversættes med ”sikkerhed” på dansk. Her bruger vi begrebet ”sikkerhedskritisk” (”safety-critical” på engelsk) til at betegne systemer, der har potentiale til at påføre omgivelserne større skade. Det er netop for sikkerhedskritiske systemer, at behovet for pålidelighed er størst.

Seminaret sætter fokus på software i relation til netop sikkerhedskritiske systemer og belyser to helt centrale udfordringer i denne forbindelse:

  • Systemerne skal opføre sig som specificeret, og denne opførsel skal ikke give anledning til identificerede risici. Her ses bl.a. på metoder og teknikker til udvikling og analyse af sikkerhedskritisk software.
  • Risici i relation til systemerne skal identificeres og systemerne skal specificeres således at en opfyldelse af specifikationen giver et sikkert system. Her ses bl.a. på analyse af brugssituationer og på design af interaktive sikkerhedskritiske systemer.

Seminaret vil være et intensivt forløb på to dage hvor disse aspekter af software safety vil være i centrum. Oplægsholderne vil gå fra præsentationer og diskussioner af centrale emner til workshops hvor deltagerne får lejlighed til at afprøve teorierne på realistiske problemer under kyndig vejledning. Seminaret vil således både være egnet som en introduktion til software safety og velegnet for deltagere med erfaring inden for software safety.

Seminaret vil foregå på engelsk.

Pris
Alexandra-medlemmer: DKK 2000,- (ekskl. moms).
Eksterne deltagere: DKK 6000,- (ekskl. moms).
Prisen inkluderer deltagelse, forplejning og materialer.

Tilmelding
Susanne Brøndberg, tlf. 89 42 57 58, fax 89 42 57 50.
E-mail: sbr@alexandra.dk
Sidste tilmeldings- og betalingsfrist er tirsdag den 20/5 2003.

Yderligere information
Klaus Marius Hansen, tlf. 89 42 56 05, mobiltlf. 23 71 70 30.
E-mail: marius@daimi.au.dk

 
mail