Nyhedsbrev
Nr. 1, april 2003
 
 
IT-byen Katrinebjerg udstiller i Kastrup Lufthavn
     
       
Indhold
 
 

Kastrup Lufthavns udenrigsterminal vil i hele april måned stå i IT-byen Katrinebjergs tegn. Terminalen er rammen om en ny type udstilling med titlen ”Future & Technology”. Udstillingen præsenterer it-forskningsprojekter fra hele landet, dog med Katrinebjerg som den absolut største aktør.

Ud over en generel præsentation af IT-byen byder udstillingens Katrinebjerg-sektion på præsentationer af forskningsområdet pervasive healthcare og Innovation Lab Katrinebjergs projekt IP Firefighter. Katrinebjerg-virksomheden Personics, der arbejder med interaktive it-redskaber til genoptræning, har en afdeling med titlen ”Med kroppen som mus”. Derudover vises ”Nanorobotter i inner space”, en helt ny installation med lego-robotter, der interagerer i en lukket kube på 1x1x1 meter.

Desuden rummer Katrinebjerg-udstillingen præsentationer af Alexandra Instituttet, Center for Interaktive Rum, Center for New Ways of Working og Center for it-sikkerhed.

Udstillingen i udenrigsterminalen giver nogle fremragende muligheder for at præsentere IT-byen Katrinebjerg for både danske og udenlandske rejsende, der for en stor dels vedkommende vil være beslutningstagere fra erhvervslivet. Kastrup har en gennemstrømning på mellem 45. og 50.000 personer dagligt. Og lufthavnsgæsterne har i gennemsnit 80 ledige minutter inden deres fly afgår.

 
mail