Nyhedsbrev
Nr. 3, december 2002
 
 
EKNAs virksomhedsdag
     
       
Indhold
 
 

EKNAs virksomhedsdag – et eksempel på hvordan Alexandra In-stituttet er med til at skabe netværk

Trængslen var stor fredag den 15. november 2002, hvor Erhvervskontakt Naturvidenskab, EKNA, havde inviteret til virksomhedsdag. 150 studerende og syv virksomheder deltog – heraf seks medlemmer af Alexandra Instituttet.

Virksomhederne fik flere muligheder for at præsentere sig. Dels ved en stand, hvor den tætte og direkte kontakt med de studerende var mulig, og dels ved en halv times oplæg, hvor hver virksomhed kunne orientere mere konkret om aktuelle emner. Hvert af disse blev overværet af 40 – 80 studerende.

Vigtigt for de studerende var at få mulighed for at høre om 7 vidt forskellige virksomheder samtidig. Den gode stemning blev også skabt ved en god buffet og en lodtrækning.

Rammerne var uhøjtidelige og snakken direkte. Center for Entrepreneurship havde stillet lokaler til rådighed for arrangementet.

Personalechef Per Hedegaard, CSC Scandihealth
- Vi deltager gerne en anden gang. Det var en god dag – god stemning – god kontakt og godt besøgt.
- Selvom vi ikke pt. har ledige jobs, er det vigtigt at præsentere virksomheden og de produkter, vi laver. CSC Scandihealth stiller sig også gerne til rådighed til projektskrivning mv.
- Konkret blev der lavet aftaler med flere studerende om at sende uopfordrede ansøgninger.

Gruppeleder Kirsten Hjerrild Nielsen, WM-data
- Vi synes, det er meget givende at møde de studerende på uddannelsesmessen. At lære de individuelle personer at kende kan let blive startskuddet til noget mere. F.eks. har vi i løbet af efteråret ansat tre nye medarbejdere, som vi mødte på EKNAs virksomhedsdag i maj.
- WM-data prioriterer samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og partnervirksomheder meget højt. At uddannelsesinstitutionerne fremover også vil samarbejde om fælles uddannelsesmesser, er et initiativ, som vi vil hilse velkommen. Vi tror, det vil give større udbytte for både studerende og virksomheder.

Se mere om EKNA på: www.nf.au.dk/~ekna

 

 
mail