Nyhedsbrev
Nr. 3, december 2002
 
 
Invitation: vær med til at fordele 65 mio.
     
       
Indhold
 
 

Alexandra Instituttet er operatør på Kompetencecenter ISIS Katrinebjerg, en 65 mio. kroners satsning i regi af det jysk-fynske erhvervssamarbejde. Torsdag 28. november blev ISIS Katrinebjerg indviet af videnskabsminister Helge Sander, og nu begynder arbejdet med etablere ISIS-projekter i samarbejde mellem forskere og er-hvervsliv.

Alexandra Instituttet inviterer hermed til orienteringsmøde om ISIS Katrinebjerg onsdag 8. januar kl. 15 - 17, Åbogade 34.

Mødets formål er at orientere om ISIS-satsningen, hvis overordnede mål for offentlig/privat kompetenceopbygning er at udbrede den nyeste it-viden til det jysk-fynske erhvervsliv.

Alexandra-direktør Ole Lehrmann Madsen vil blandt andet fortælle om kompetencecenterets tre indsatsområder interaktive rum, pervasive healthcare og software. Indsatsområderne er detaljeret beskrevet i nyhedsbrev nr. 5 fra katrinebjerg.net.

På mødet vil der være lejlighed til at præsentere eventuelle egne projekt-ønsker, plus mulighed for at diskutere aktuelle projekter i detaljer. Således kan man efter den indledende orientering gå i clinch med de områdeansvarlige for de tre indsatsområder under ISIS. Det er forskningschef Jacob Bardram (pervasive healthcare), professor Kaj Grønbæk (interaktive rum) og professor Ole Lehrmann Madsen (software).

Projekterne under ISIS Katrinebjerg finansieres delvis af de deltagende virksomheder. Medfinansieringen kan variere mellem 30 og 50 procent, alt efter projektets karakter. På mødet vil der også være lejlighed til at drøfte de økonomiske aspekter i ISIS-samarbejdet.

Tilmelding til mødet skal ske på tlf. 89 42 57 58 eller e-mail isis@alexandra.dk

ISIS Katrinebjerg: www.isis.alexandra.dk

 
mail