Nyhedsbrev
Nr. 4, december 2004
 
 
Kort nyt
     
       
Indhold
 
 

Nyt medlem
Vi byder velkommen til Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret, der melder sig ind i Alexandra Instituttet pr. 1.1.2005.

Landscenteret er beliggende i Skejby og har ca. 475 medarbejdere. Centeret er det landsdækkende samlingspunkt for landbrugets rådgivningstjeneste, der omfatter 62 selvstændige landbrugscentre.

Seminar om sikre auktioner
Alexandra Instituttets Center for it-sikkerhed arrangerer tirsdag den 21. december et seminar om projektet Secure Computing, Economy and Trust, SCET.

SCET-projektet udvikler modeller for sikre auktioner. Auktioner foregår normalt ved, at forløbet styres af et auktionshus, der fungerer som betroet tredjepart. Det er imidlertid ikke altid den sikreste løsning. SCET-projektet erstatter auktionshuset med en kryptografisk løsning, hvor nøglen til de enkelte auktionsdeltageres bud fordeles i et decentralt netværk. Dermed kan man så at sige “dele en hemmelighed uden at røbe den”. De lave transaktionsomkostninger øger samtidigt de områder og markeder, hvor en auktionsbaseret fordeling kan komme på tale.

Seminaret foregår tirsdag den 21. december kl. 13.00 – 16.00.
Læs mere her

Læs IT-byen Katrinebjergs nyhedsbrev
IT-byen Katrinebjerg udsender hver måned et elektronisk nyhedsbrev med nyheder og baggrundsinformation om it-byen. Hvis du vil være velorienteret om stort og småt på Katrinebjerg, så meld dig til nyhedsbrevet på www.katrinebjerg.net.

Det kommende nummer handler bl.a. om kvinder og it, om virtuel reality-kunst og om nye designprojekter fra et hold studerende på Informationsvidenskab. December-nyhedsbrevet udsendes i ugen op til jul.

 
mail