Nyheder 2000/2001
Officiel åbning af Danmarks første center for nye arbejdsformer
August 2001
Sun donerer udstyr til forskning i pervasive computing
Marts 2001
Danmarks første professor i New Ways of Working
Februar 2001
Ny undersøgelse: Det ser lyst ud for Århus-regionen på IT-området
September 2000
Nyansættelse: IT i Århus styrkes markant
August 2000

Officiel åbning
af Danmarks første center for nye arbejdsformer
Tirsdag 21. august åbner Center for New Ways of Working under Alexandra Instituttet.
Centeret, der er placeret i IT-byen Katrinebjerg, åbnes officielt af IT- og forskningsminister
Birte Weiss, under overværelse af formand for Århus Regionens IT-Råd, amtsborgmester
Johannes Flensted-Jensen, i forbindelse med en mini-konference om nye arbejdsformer.
Blandt talerne ved åbningen er IT- og forskningsminister Birte Weiss, direktør
i Slots- og Ejendomsstyrelsen Carsten Jarlov, filosofiprofessor Uffe Juul Jensen og professor
ved Center for New Ways of Working Susanne Bødker.
Åbningsarrangementet sætter fokus på de store forandringer, som arbejdsmarkedet
gennemgår i disse år. Virksomheder, ledere og medarbejdere har et stigende behov
for fleksible løsninger på arbejdspladsen.
Det gælder ikke kun IT, hvor fleksible og mobile værktøjer som mobiltelefoner,
bærbare computere giver mulighed for at arbejde ude i marken, mens vi rejser og i hjemmet.
Det gælder også ledelse, vidensdeling, projektarbejde, organisationsformer og kontorindretning,
der modsvarer behovet for fleksible løsninger i stadigt skiftende arbejdssituationer.
IT-teknologi er kun et enkelt element i centerets samlede fokusområde. Center for New
Ways of Working arbejder med de nye arbejdsformer ud fra en helhedsbetragtning. En del af denne
helhed er design af fleksible IT-værktøjer til skiftende arbejdssituationer. Men
teknologien ses altid i sammenhæng med arbejdslivet som en helhed. I den forbindelse
har centerleder professor Susanne Bødker tidligere på året været på banen
i medierne med blandt andet en advarsel om at vi ikke som en selvfølge skal udnytte
alle de teknologiske muligheder for mobilt arbejde, som nettet og den nyeste generation af
mobiltelefoni har givet os. Vi skal ikke blive slaver af teknologien, men i stedet lære
at trække grænser for hvornår og hvordan vi vil udnytte teknologiens muligheder.
Åbningsreceptionen finder sted tirsdag 21. august kl. 14.30 i foyerarealet Åbogade
34, indgang B, 8200 Århus N.
Mini-konferencen i forbindelse med centerets åbning finder sted samme dag kl. 10.00-14.30,
i det store auditorium, Åbogade 34, indgang C. Se vedlagte program.
Alexandra Instituttet er et forskningsbaseret aktieselskab og repræsenterer en helt
ny form for samarbejde på IT-området. Højere læreanstalter og private
virksomheder er for første gang gået sammen i et fælles aktieselskab med
det formål at øge forsknings- og uddannelsesindsatsen på IT-området.
Instituttet, der blev etableret i sommeren 1999, har 25 IT-virksomheder og 5 uddannelsesinstitutioner
som medlemmer.

Sun
donerer udstyr til forskning i pervasive computing
En kraftig SunRay server og 30 tynde klienter er det fysiske resultat af viljen hos Sun Microsystems A/S til at støtte cutting edge forskning inden for pervasive computing. Udstyret har en værdi af 1,5 mio. kr. og skal bruges af forskere, studerende og erhvervsfolk, der arbejder i regi af Alexandra Instituttet A/S, et forskningsaktieselskab baseret bl.a. på Aarhus Universitet. Alexandra Instituttet er en væsentlig deltager i Center for Pervasive Computing med hovedcenter i den nye IT-by i Århus-bydelen Katrinebjerg. Centeret er oprettet med støtte fra Center for IT-forskning.
Samarbejdet med Sun er velafprøvet. Sun har i flere år haft et forskningssamarbejde med Datalogisk Institut på Aarhus Universitet, og man har blandt andet tradition for at sende studerende til Suns forsknings-lab i Californien. En af dem er siden vendt tilbage til Danmark som IT-millionær. Navnet er Lars Bak. Han arbejder fortsat for Suns amerikanske udviklingsafdeling, dog med base på Alexandra Instituttet, hvor han har samlet et team omkring sig.
Den officielle modtager af Suns donation er som nævnt Alexandra Instituttet A/S. Alexandra er et for danske forhold unikt samarbejde mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. De tre parter er gået sammen om et fælles forskningsaktieselskab, der skal agere som brobygger mellem IT-forskning og erhvervsliv. Blandt Alexandras medlemsvirksomheder er Danfoss, Cowi, CCI Europe, Nokia og Systematic.
Alexandras direktør, datalogiprofessor
Ole Lehmann Madsen:
- Samarbejdet med Sun er helt naturligt. De er på forkant med udviklingen. SunRays tynde
klienter med SmartCards er første skridt hen imod en pervasive computing verden.
- Pervasive computing er det næste store skridt i IT-udviklingen. Danmark har allerede
en førerposition inden for dette felt, og det er vigtigt, at vi bevarer den.
- Vi har blandt vores medlemmer en stor gruppe af virksomheder, der udvikler forskellige former
for apparater, herunder Danfoss, B&O, Cotas, Grundfos, og Terma. Det gælder for dem
alle, at de er i gang med at positionere sig til en verden, hvor der er computere i alle slags
apparater lige fra termostater og pumper til vindmøller og fjernsyn. Disse apparater
vil være forbundet via Internettet.
- Der vil blive udviklet håndholdte computere, der kan bruges af virksomhedernes medarbejdere
ude i felten. For eksempel små laptops, der kan registrere hvilke apparater/maskiner
de er i nærheden af og derefter direkte kan accesse og lave service på dem.
Suns direktør Ove Holritz:
- Sun har altid støttet innovativ forskning ved at donere udstyr og viden. Det gør
vi både internationalt og i Danmark. Det er derfor naturligt for Sun at samarbejde tæt
med Alexandra Instituttet, der er en førende kraft inden for pervasive computing - et
område der vil få stor betydning fremover.
- Samarbejdet mellem Alexandra Instituttet og Sun er således mere end blot donation i
traditionel forstand. Det fremadrettede og perspektivrige ligger i den gensidige vidensudveksling.
Yderligere information:
Professor Ole Lehrmann Madsen,
direktør for Alexandra Instituttet A/S, 89 42 56 70
Kommunikationschef Arne Vollertsen, 89 42 24 38

Danmarks
første professor i New Ways of Working
Aarhus Universitet har udnævnt dr. scient Susanne Bødker til forskningsprofessor på Alexandra Instituttets videnscenter New Ways of Working. Dermed er hun den første professor på et felt, der optager virksomheder, ledere og medarbejdere intenst i disse år: nye arbejdsformer.
Arbejdsmarkedet gennemgår kraftige forandringer. Stadigt stigende krav om fleksibilitet gør det nødvendigt at ændre den måde vi organiserer vores arbejde på.
- vi samarbejder på kryds og tværs, både fagligt og geografisk
- vi arbejder både på kontoret, ude i marken, mens
- vi rejser og derhjemme
- vi skifter oftere job end førhen
- vore arbejdsopgaver er skiftende
- vi arbejder projektorienteret
Tendensen kaldes nomadisk arbejde. Nomadisk, fordi det ikke blot handler om at være mobil og fleksibel, men om at skabe nye vaner og mønstre, partnerskaber og grupperelationer, rum og miljøer. Hele tiden.
På Center for New Ways of Working arbejder Susanne Bødker og hendes kolleger med alle aspekter af fremtidens nomadiske arbejdsformer, ud fra erkendelsen af, at samspillet mellem IT, organisation og læring bliver stadig vigtigere.
Hovedaktiviteterne i centret er forskning, formidling,
uddannelse og rådgivning inden for nye arbejdsformer:
- der eksperimenteres med design af IT, der modsvarer de aktuelle krav til mobilitet
- der forskes i vidensudvikling og vidensdeling i virksomheder
- der arbejdes med informationsspaces
- udvikling og vedligeholdelse af information i skiftende
arbejdsrelationer - pervasive computing usynlig informations- og
kommunikationsteknologi indbygget i arbejdslivet
Projekter
Centeret for New Ways of Working har et tæt samarbejde med både offentlige og private virksomheder omkring forskellige aspekter inden for fremtidens arbejdspladser. I centeret arbejdes løbende med casestudier inden for forskellige sektorer og brancher for derigennem at sikre både bredde og dybde i centrets vidensopbygning. Centeret har netop gennemført et projekt i en nystartet internetvirksomhed og er i øjeblikket i gang med tre nye cases, den ene om mobilt arbejde i byggesektoren, den anden om vidensdeling og nyt officedesign inden for den offentlige sektor, den sidste om fleksibel teknologi inden for sygehussektoren.
Kodeordene for centerets arbejde er et helhedssyn på fleksibilitet og samarbejde, både i form af teknologi, organisationsformer i virksomhederne og indretning af arbejdspladser. Formidling af viden fra centret sker gennem publikationer, en omfattende foredragsvirksomhed, rådgivning, workshops o.s.v. I øjeblikket arbejdes også på at skabe en New Ways of Working portal på internettet således at centrets viden kan nå ud til en bred offentlighed.
Susanne Bødkers forskningsprofessorat er finansieret af Alexandra Instituttet A/S, http://www.alexandra.dk, Alexandra er et forskningsbaseret aktieselskab og repræsenterer en helt ny form for samarbejde på IT-området, idet højere læreanstalter og private virksomheder for første gang er gået sammnen i et fælles aktieselskab med det formål at øge forsknings- og uddannelsesindsatsen på IT-området. Instituttet, der blev etableret i sommeren 1999, har 25 IT-virksomheder og 5 uddannelsesinstitutioner som medlemmer.
Kontakt:
Professor Susanne Bødker
Tlf. 89 42 56 30
E-mail bodker@daimi.au.dk
Yderligere oplysninger:
Kommunikationschef Arne Vollertsen
Tlf. 89 42 24 38

Ny
undersøgelse:
Det ser lyst ud for Århus-regionen på IT-området
Informationsteknologiens udvikling giver lyse udsigter for Århus-regionen. IT og kommu-nikation smelter nemlig sammen, og Århus står stærkt på begge områder. Dermed giver teknologien selv brændstof til yderligere vækst. Der er allerede nu en højere koncentration af IT- og kommunikationsjobs end i resten af landet, også end i de to såkaldte IT-fyrtårne, Aalborg og Storkøbenhavn.
Det er den foreløbige konklusion fra lektor Kent Nielsen, Handelshøjskolen i Århus, der netop har afsluttet en kortlægning af antallet af arbejdspladser indenfor IT- og kommunikationbran-cherne i Danmark. De konkrete tal afsløres på konferencen e-life, som afholdes i forbindelse med åbningen af et nyt, spændende center i den hastigt voksende IT-Park på Katrinebjerg.
"IT og kommunikation udgør nu en større del af beskæftigelsen i Århus-området
end i bå-de Nordjylland og hovedstadsområdet. Det ser meget lyst ud for regionen!",
siger Kent Nielsen, og fortsætter:
"De udviklingsmiljøer, som er skabt i samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitu-tioner
og offentlige virksomheder i Østjylland, er meget vigtige forudsætninger for fortsat
vækst på IT- og kommunikationsområdet".
Godt gå på mod
"Andre vigtige forudsætninger, som er til stede i Østjylland er et højt
uddannelsesniveau generelt og i de miljøer, hvor de nye virksomheder vokser ud fra.
Samtidig er der i øjeblikket et godt gå-på-mod til at starte virksomheder",
siger Kent Nielsen.
Det nyeste skud på udviklingsmiljøet i IT-Parken Katrinebjerg er Center for Pervasive
Computing, som åbnes 12. september i forbindelse med konferencen e-life. Udgangspunktet
for centret er bl.a. softwarekompetencerne i Århus regionen, hvor man allerede er internationalt
fø-rende. Pervasive Computing kommer til at berøre os alle, når computerne
bliver endnu mere in-tegrerede i vores hverdag, og f.eks. bygges ind i biler, tog, mælkekartoner,
fodbolde, tøj etc.
Positivt for hele regionen
Skanderborgs borgmester glæder sig på vegne af 10-kommunesamarbejdet over de positive
udsigter:
"IT parken Katrinebjerg er godt på vej til at blive et internationalt IT-center,
og det smitter positivt af på hele Århus-regionen. Naturligvis har vi også brug
for andet end IT-arbejdspladser, men IT sektoren som drivkraft smitter positivt af på alle
områder", siger Aleksander Aaagard.
10-kommune samarbejdet omfatter Århus og de ni tilgrænsende kommuner. De betragter
sig som ét sammenhørende erhvervs- og arbejdskraftopland med samme interesser.
10-kom-munesamarbejdet står sammen med Århusregionens IT Råd, Alexandra Instituttet
A/S og Aarhus Universitet bag E-life-konferencen den 12. september. Den foregår dels
i Universitets aula, dels i IT parken Katrinebjerg.
Ny masterplan for IT-Parken Katrinebjerg
Arkitektfirmaet C.F. Møllers Tegnestue, der har udarbejdet en byudviklingsplan for IT-Parken
mellem Paludan Müllers Vej og Katrinebjergvej, ser også store muligheder i udviklingen
på Ka-trinebjerg. Adm.direktør arkitekt MAA Mads Møller siger:
"IT-vækstcentret på Katrinebjerg er en vision om et samlet miljø med
IT-institutioner, virksomheder, initiativer, faciliteter m.v., der virker i synergi indenfor
en veldefineret lokalitet. Et vækstcenter, der kan blive en dynamo i opbygningen af et
netværk, som løfter IT-indsatsen i hele regionen"
Mads Møller viser på konferencen den 12. september en 3D-animation af vision og
ma-sterplan for udviklingen af IT-Parken Katrinebjerg.

Nyansættelse:
IT i Århus styrkes markant
Det banebrydende Alexandra Institut ansætter Internet-ekspert fra Den Danske Bank og sætter dermed ekstra fart på udvikling inden for IT-forskning og erhvervsliv.
Alexandra Instituttet A/S har ansat Gitte Møldrup Nielsen som vicedirektør fra 1. september 2000. Gitte Møldrup Nielsen er hentet fra en stilling som afdelingsdirektør i Den Danske Banks afdeling for Internet-udvikling i Brabrand (tidligere Danske Data), hvor hun gennem de sidste år har stået i spidsen for bankens udvikling til Den Danske Banks Internet og Netbank samt opbygning af ban-kens Internet udviklingsplatform.
Gitte Møldrup Nielsen afsluttede i 1985 sin uddannelse som cand.scient. i datalogi med matematik som bifag. Hun har siden arbejdet i først Provinsbanken og derefter Den Danske Bank i 15 år, af-brudt af et år som underviser på Informationsvidenskab på Aarhus Universitet. Hun kender altså både erhvervsliv og universitet indefra.
"Hvis man som virksomhed i dag skal overleve den rivende udvikling inden for IT, bliver man nødt til at interessere sig for IT-forskning. Og omvendt har forskningen også brug for input fra erhvervs-livet for at forstå de aktuelle behov. Derfor er Alexandra et spændende initiativ, som jeg glæder mig til at indfri medlemmernes forventninger til," siger den kommende vicedirektør.
Alexandra Instituttet A/S
- en styrket indsats for udvikling af dansk IT
Alexandra Instituttet A/S er skabt til at fremme privat/offentligt samarbejde på IT-området.
For før-ste gang er det offentlige gået sammen med private virksomheder om at
oprette et fælles aktiesel-skab, hvis vigtigste formål er at øge forsknings-
og uddannelsesindsatsen på IT-området. Det sker gennem uddannelser, som både
finder sted på uddannelsesinstitutionerne og i erhvervslivet samt gennem forskning i
anvendt informationsteknologi, f.eks. i brugen af IT ved udvikling af nye orga-nisationer og
arbejdsformer.
Instituttet arbejder med fokus på områderne:
- New Ways of Working
- Pervasive computing (computere og mobiltelefoner indbygget i "ting, der tænker")
- Objektorienterede teknologier
- Visualisering og interaktion
- Medicinsk billedbehandling
Ideen med forskningsbaserede aktieselskaber er skabt af Center for IT-forskning (CIT) efter svensk forbillede i form af Viktoria Instituttet i Gøteborg. En kreds af ledere i IT-branchen blev præsenteret for Viktoria Instituttet ved et seminar arrangeret af CIT og blev så begejstrede for ideen, at de i juni 1999 stiftede et tilsvarende dansk institut. Alexandra Instituttet A/S har nu ca. 24 medlemmer fra dansk og internationalt erhvervsliv samt offentlige institutioner.
Alexandra Instituttet er fysisk placeret i den nye IT-park i Katrinebjerg i Århus.
For yderligere oplysninger, kontakt direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra, 89 425670
eller se liste over Alexandra Instituttets medlemmer.