Nyheder 2002

Erhvervsliv og forskning er gået sammen om at etablere Center for It-sikkerhed, der er det første center af sin art herhjemme.

Partnerne bag centeret er Danske Bank, TDC Internet, Microsoft, Systematic, Cryptomathic, Storstrøms Amt, Cisco, Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet og forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet. Sidstnævnte er initiativtager til centeret.

It-sikkerhed er i de senere år kommet stadig mere i fokus både i erhvervslivet og i den brede offentlighed. Ikke mindst på grund af den betragtelige stigning i virus- og hackerangreb, der har ført til betragtelige tab i både økonomi og effektivitet på mange arbejdspladser. Men it-sikkerhed er meget andet end virus og hackere. Der er mange andre typer af it-sikkerhedsproblemer, for eksempel telekommunikationsproblemer, backup, strømproblemer, e-mail- og internetproblemer, softwarefejl og hardwarenedbrud.

- Virksomheder og myndigheder efterspørger i stigende grad nye løsninger på området it-sikkerhed. Ikke kun nationalt, men også globalt, siger Per B. Hansen, sikkerhedschef i TDC Internet og nyudpeget centerleder.

- Forskning og udvikling inden for it-sikkerhed er derfor en væsentlig parameter til at sikre vækst i dansk økonomi. Centeret kommer til at spille en væsentlig rolle, især fordi sikkerhedsområdet generelt ikke været særligt prioriteret i de danske forskningsmiljøer, siger Per B. Hansen.

Per B. Hansen er medlem af IT-Brancheforeningens udvalg for IT-sikkerhed, Dansk Industri/ITEKs sikkerhedspanel og bestyrelsesmedlem i Dansk IT Sikkerhedsforum DISIF. Forskningsleder i Center for It-sikkerhed bliver Ivan B. Damgaard, lektor på Aarhus Universitet. Ivan Damgaard er internationalt anerkendt forsker i kryptografi. Derudover er han medstifter og medejer af Cryptomathic og leder af grundforskningscenteret FICS (Foundations in Cryptography and Security).

Centerets fokusområder vil omfatte:

digitale signaturer, digitale certifikater og –policyer
projekter og demonstratorer inden for PKI (Public Key Infrastructure) og brug af IPV6
løsninger for sikker Internet mobilitet på tværs af access teknologier
særlige problemstillinger i forbindelse med mobilt og trådløst udstyr
aspekter for brugbarhed ved it-sikkerhedsløsninger
sikkerhed i forbindelse med softwarearkitektur og -udvikling

Centeret vil desuden arbejde med benchmarking for virksomheder, så de kan sammenligne deres it-sikkerhedspolitik med tilsvarende virksomheders og sikre at man har “state-of-the-art” sikkerhedssystemer og sikkerhedspolitik.

Yderligere information: Centerleder Per B. Hansen (86 72 91 27), forskningsleder Ivan Damgaard (89 42 33 80).

Baggrund:
Center for It-sikkerhed
Etableringsgrundlaget for Center for It-sikkerhed er Alexandra Instituttets unikke partnerskab mellem erhvervsliv, forskning og offentlige institutioner. Instituttet har til huse i IT-byen Katrinebjerg i Århus. Den centrale placering giver centeret optimale vilkår for tværdisciplinær forskning og udvikling inden for blandt andet kryptering, brugergrænseflader og pervasive computing.

Alexandra Instituttet A/S
Forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet er en netværksorganisation, der bygger bro mellem forskning og erhvervsliv på it-området. 36 it-virksomheder og 7 uddannelsesinstitutioner er medlemmer af instituttet, der blev søsat i 1999.
Via medlemskabet af Alexandra får virksomhederne adgang til den nyeste viden på en række områder, hvor Århusregionen er i det internationale it-førerfelt, blandt andet inden for softwareudvikling, brugergrænseflader og computerstøttet samarbejde.
For forskere og studerende er samarbejdet i Alexandra-regi endnu en mulighed for at afprøve nye teorier og ideer i praksis, og at få inspiration til nye problemstillinger. Desuden betyder den tætte kontakt mellem forskere og erhvervsliv, at kommercielt interessante forskningsresultater kan fanges tidligere end det ellers ville være muligt.

IT-byen Katrinebjerg
IT-byen Katrinebjerg i Århus er det nye danske it-vækstcenter. Katrinebjerg henter sin unikke styrke fra et erhvervsliv med en vifte af avancerede it-virksomheder, fra et internationalt anerkendt forskermiljø og fra et stort antal talentfulde it-studerende.
Fundamentet for den nye it-bydel er en stærk synergi mellem erhvervsliv, forskning og uddannelse. Sammen med København har Århus landets kraftigste vækstdynamik på it-området. Samtidig har Århus landets største tæthed af højtuddannede it-ansatte.

IT-byen
Regionens kerne-aktører arbejder tæt sammen om Katrinebjergprojektet. Således investerer stat, amt, kommune, universitet og erhvervsliv tilsammen over 200 mio. kr. i IT-byen Katrinebjerg.
Geografisk danner IT-byen en trekant bestående af Paludan-Müllers Vej, Katrinebjergvej og Vestre Ringgade. Området vil i løbet af de kommende år vokse til et it-cluster på over 150.000 kvm.
“Katrinebjerg i Århus er pt. Danmarks bedste bud på en IT-klynge, et dansk svar på svenske Kista og finske Arabianranta forstået som et geografisk område, hvor den ene kreative højteknologiske virksomhed eller forskningsinstitut dukker op efter den anden, fordi de gensidigt kan befrugte hinanden med inspiration, samarbejde og nye ideer.”
(citat: udviklingschef Niels Barfod i dagbladet Børsen 1.10.2002)

Rejsegilde på IT-parken etape II mandag den 25. november

Rejsegilde på etape II af IT-parken, Åbogade 34, er et vigtigt skridt i realiseringen af visionen om IT-byen Katrinebjerg.

Byggeriet opføres med Alexandra Instituttet A/S og Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S som bygherrer og skal ud over Alexandra Instituttets aktiviteter rumme Datalogisk Institut og Institut for Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, i et samlet uddannelses- og forskningsmiljø.
Etape II-byggeriet bliver på i alt ca. 8.500 kvm., hvoraf størstedelen færdiggøres sommeren 2003 og resten ved årsskiftet 2003/04. I alt kommer IT-parken op på et samlet areal på ca. 13.000 kvm.

Med rejsegildet mandag 25. november markeres endnu et skridt frem mod realiseringen af visionen om Katrinebjerg som et dansk it-kraftcenter.

Stat, amt, kommune, universitet og erhvervsliv investerer tilsammen over 200 mio. kr. i IT-byen Katrinebjerg. Geografisk danner IT-byen en trekant bestående af Paludan-Müllers Vej, Katrinebjergvej og Vestre Ringgade. Området vil i løbet af de kommende år vokse til et it-cluster på over 100.000 kvm.

Aarhus Universitet er i færd med at gennemføre sin beslutning om at flytte alle sine it-relaterede uddannelser op på Katrinebjerg. Når udflytningen er afsluttet vil over 1500 studerende have deres daglige gang i IT-byen.

It-forskere fra blandt andet universitet og arkitektskole vil få kontor- og laboratoriefaciliteter i IT-byen, blandt andet med CAVI, der er Danmarks mest avancerede forskningskompleks for 3D-visualisering. Desuden planlægges et 1:1 laboratorium for eksperimentelle designs inden for sundheds-it og interaktive rum og bygninger.

Det går stærkt på Katrinebjerg.
I starten af oktober blev Innovation Lab Katrinebjerg indviet. Bag Innovation Lab Katrinebjerg, der har udviklingsdirektør i TDC Internet Preben Mejer som leder, står TDC, Århus Amt og Århus Kommune.

Mandag 28. oktober åbnede videnskabsminister Helge Sander ISIS Katrinebjerg, et kompetencecenter for sundheds-it, interaktive rum og software. ISIS er en 65 mio. kroners satsning på offentlig/privat kompetenceopbygning inden for it.

Onsdag 11. december åbner Center for Entrepreneurship. Under mottoet “Århus - én campus” skal centeret inspirere studerende på alle studietrin til at rette deres studie- og eksamensprojekter samt forskningsarbejde mod entrepreneurship og andre innovative aktiviteter.

Og 1.1.2003 søsættes et kommunalt finansieret initiativ, der skal udvikle og formidle attraktive kvadratmeter i IT-byen til teknologivirksomheder i alle vægtklasser, lige fra lokaler til små startup-virksomheder til selvstændige firmadomiciler.

Netop samarbejdet med it-virksomheder er et af formålene med den bygning, man mandag d. 25. november holder rejsegilde på. Ud over Datalogisk Institut og Institut for Informations- og Medievidenskab rummer husets 8.500 kvm. også Alexandra Instituttets projekthotel. Projekthotellet er helliget nye former for forsknings- og udviklingssamarbejder, fortrinsvis i kortere, projektorienterede konstellationer på tværs af it-forskning og -erhvervsliv.

Nyt kompetencecenter på Katrinebjerg

Helge Sander, minister for Videnskab, Teknologi og Innovation, åbner d. 28. oktober ISIS Katrinebjerg - Kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-It og Software

Alexandra Instituttet A/S er med start september 2002 blevet operatør på nyt kompetencecenteret i Århus:

ISIS Katrinebjerg
- Kompetencecenter for Interaktive rum, Sundheds-It og Software.

Kompetencecenteret har som overordnet mål at medvirke til en effektiv og innovativ kompetenceopbygning offentlig/privat og sikre at den nyeste viden inden for it udbredes til store dele af det jysk-fynske erhvervsliv. Forskerne tilknyttet kompetencecenteret har en række kompetencer på internationalt niveau og har stor erfaring i at deltage i kompetence-opbyggende projekter med erhvervslivet.

Ud over at kompetencecenteret generelt skal sikre en effektiv vidensoverførsel til erhvervslivet er det vigtigt at forskerne får mulighed for at afprøve nye ideer og omvendt at de får en forståelse for de problemstillinger der findes hos erhvervslivet.

Kompetencecenteret vil fokusere på flg. indsatsområder:

Interaktive bygninger, rum og byrum
Pervasive healthcare, dvs. sundhedsydelser leveret vha. pervasive computing
Softwareudvikling, herunder objekt-teknologi

De tre indsatsområder er valgt ud fra dels en erhvervsbetragtning og dels de kompetencer som findes på Katrinebjerg. Grundlaget for områderne Interaktive bygninger, rum og byrum og Pervasive healthcare er baseret på et omfattende udredningsarbejde lavet af to tænketanke nedsat af Århus-regionens IT-råd.

Kompetencecenteret er igangsat som en del af den jysk-fynske IT-strategi og har et samlet budget over 4 år på 65 mio. kr., hvoraf 30 millioner finansieres af staten, Århus Amt og Århus Kommune bidrager hver med godt 7 mio. kr., erhvervslivet bidrager med godt 16 mio. kr. og deltagende forskningsinstitutioner med resten.

Læs mere om:

ISIS Katrinebjerg
www.isis.alexandra.dk
Jysk-fynsk erhvervssamarbejde
www.jylland-fyn.dk

Landets bedste it-uddannelser

Af Ole Lehrmann Madsen, professor i datalogi, Aarhus
Universitet, og direktør for Alexandra Instituttet A/S

Vi har landets bedste it-uddannelser i Århus. Men vi kan blive endnu bedre

Jeg vil vove en påstand:
Du får landets bedste it-uddannelse i Århus. Og det gælder på alle niveauer, både de korte, de mellemlange og de lange it-uddannelser.

Lad mig begynde med mit eget nærmiljø. På universitetet har vi en fremragende datalogi-uddannelse. Der er stor efterspørgsel efter dataloger, både her i landet og i for eksempel USA, hvor der sidder Århusfolk som Bjarne Stroustrup, manden bag programmeringssproget C++, og brugervenlighedseksperten Jakob Nielsen.

Århus var først i 80’erne først ude med en humanistisk it-uddannelse. Dengang hed instituttet Humanistisk Datalogi, nu hedder det Institut for Informations- og Medievidenskab. Kandidaterne herfra er særdeles eftertragtede i it-branchen.

Ydermere var Aarhus Universitet meget tidligt ude med multimedieuddannelsen, der kombinerer det teknisk-naturvidenskabelige og det humanistiske på it-området.

Byen har en ingeniørhøjskole med en dataingeniøruddannelse, der som noget nyt kan suppleres med en overbygning i “Teknisk it”, der kombinerer it og datalogi.

På Handelshøjskolen har man et varieret udbud af it-uddannelser, fokuseret på merkantile og organisatoriske aspekter.

I regi af universitetssamarbejdet IT-Vest udbydes der en række tværfaglige uddannelser, der placerer sig i krydsfeltet mellem teknologi, design og organisation.
Desuden har Arkitektskolen udviklet e-design uddannelsen i samarbejde med Datalogisk Institut. Og ikke mindst har vi en af landets bedste datamatikeruddannelser, udbudt af Århus Købmandsskole.

Hele dette mangfoldige udbud styrkes nu yderligere i takt med udbygningen af IT-byen Katrinebjerg. Universitetet har besluttet at flytte alle sine it-uddannelser herop, og IT-byens vision om tæt samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv vil give nogle spændende rammer for samarbejder på kryds og tværs.

Men vi kan gøre det endnu bedre
For at bevare og udbygge byens fornemme position på it-området skal vi sætte it i centrum i forhold til en række nye fagområder. Vi skal styrke it i forhold til for eksempel samfundsfag og medicin.

I den forbindelse kan det nævnes, at universitetet arbejder med planer om en ny treårig it-bachelor uddannelse. Den er tænkt som en yderligere indgang til at studere it på universitetsniveau. Den henvender sig til studerende, der er interesserede i it, men som endnu ikke har afgjort med sig selv, om de vælger en humanistisk, en teknisk-naturvidenskabelig eller en anden drejning på deres studie. Den nye it-bachelor er en selvstændig uddannelse med it som det centrale, men den bliver tilrettelagt således, at man også vil kunne springe herfra til blandt andet datalogi og informationsvidenskab.

Ydermere har Det Naturvidenskabelige Fakultet besluttet sig for at revidere sine studie-indgange fra to-fags indgange, hvor man for eksempel kombinerer matematik og datalogi, til rene fag-indgange, som for eksempel datalogi. Og det vil klart være mere attraktivt for mange nye studerende.

Men det er ikke kun indholdet af uddannelserne, der betyder noget. De fysiske rammer er også særdeles vigtige. Vi på uddannelsesinstitutionerne bør sikre de studerende deres egen faste læseplads på studiet fra dag ét. Og byen bør sikre, at de studerende har en bolig fra dag ét.

Århus har store ambitioner på it-området. Allerede nu har byen landets tætteste koncentration af højtudannede it-folk. Den position skal fastholdes og udbygges. Og derfor er det helt afgørende, ikke mindst for regionens it-erhvervsliv, at vi tiltrækker de allerbedste nye studerende til den imponerende palet af it-uddannelser byen kan tilbyde.

Katrinebjerg er universitetets it-spydspids

Af Ole Lehrmann Madsen, professor i datalogi, Aarhus
Universitet, og direktør for Alexandra Instituttet A/S

Kodeordet for it på Aarhus Universitet er samarbejde - samarbejde mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. Og det er netop samarbejde, der er grundtanken bag Katrinebjerg, det nye it-vækstcenter for hele Århus-regionen, der er ved at tage form på bakken vest for Aarhus Universitet.

Her vil i de kommende år vokse en it-bydel frem, hvor forskere, studerende og erhvervsfolk flyder ind og ud mellem hinanden og interagerer på kryds og tværs. Regionens it-erhvervsliv er en vigtig spiller på Katrinebjerg, sammen med kommune og amt. Og universitetet har en central rolle i realiseringen af visionen om den kritiske masse på Katrinebjerg, der ad åre skal forme sig til et vækst-lokmotiv for hele regionen.

Aarhus Universitet besluttede i 1999 at flytte alle sine it-uddannelser op på Katrinebjerg. Og netop den stadige strøm af studerende, kandidater og forskere er rygraden i det dynamiske it-erhvervsliv i regionen. De stærkeste it-virksomheder bor nemlig der, hvor der er den bedst uddannede arbejdskraft at få. I Danmark er det hovedstadsområdet og Århus-regionen. Disse to regioner har den højeste vækst på it-området, og disse to regioner har den højeste produktion af it-kandidater og -forskere.

Hårdt og blødt
Man kan arbejde med it på den hårde måde - og på den bløde. Fra den humanistiske vinkel til den matematiske - universitetets it-uddannelser har det hele.

Flere og flere facetter af it-faget handler om “bløde” områder, så som udvikling af grænseflader, kommunikation mellem mennesker og organisation. Her har etnografer, sociologer og sprog- og litteratur-folk en afgørende rolle at spille.

It på den hårde måde handler om hardcore programmering, matematik og teoretisk datalogi. Her arbejder man med en naturvidenskabelig-teknisk tilgang.

Det vigtige er at respektere hinandens fagområder, drage nytte af hinanden og arbejde sammen på tværs. Og det er netop hvad vi gør på Katrinebjerg, for eksempel i Center for New Ways of Working. Centeret forsker og rådgiver i tidens nye arbejdsformer, der afspejler udviklingen fra industriel tidsalder til vidensbaseret økonomi, hvor en virksomheds centrale “kapital” er viden, færdigheder og kreativitet.

Centeret arbejder ud fra en erkendelse af, at godt nok har teknologien gjort denne udvikling mulig. Men teknologiens muligheder kan først udnyttes i et ligeværdigt samspil mellem it, organisation og læring. Det er denne helheds-opfattelse, centerets medarbejdere, der blandt andet tæller dataloger og etnografer, arbejder ud fra.

Spænder vidt
Som nævnt spænder it-uddannelserne ved Aarhus Universitet vidt. Fra en teknisk-naturvidenskabelig tilgang til en humanistisk tilgang, med en række blandformer imellem.

Datalogi er det naturvidenskabelige it-studium, informationsvidenskab har rødder i humaniora og multimedier går på tværs. Teknisk it er en ny overbygningsuddannelse, som Ingeniørhøjskolen i Århus har oprettet i samarbejde med universitetet, og desuden
arbejdes der på at etablere en ny, treårig bachelor-uddannelse inden for it. Den nye uddannelse henvender sig til de studerende, der endnu ikke har besluttet, om de vil vælge enten en blød eller en hård it-uddannelse. Den nye uddannelse skal centrere sig omkring software-udvikling og interaktive bygninger og byrum. Lige nu arbejdes der på at finde en finansiering til den nye software-bachelor.

It-uddannelser ved Aarhus Universitet kan måle sig med de bedste internationale uddannelser fra USA og andre steder i verden. Ikke mindst datalogi-kandidaterne har international gennemslagskraft. De er efterspurgte i udlandet, blandt andet i Silicon Valley. I det hele taget er historien om it og Aarhus Universitet historien om en satsning på international gennemslagskraft.

Da man i 60’erne skabte Institut for Datalogi som en aflægger af universitetets Regnecenter, var strategien klar: man ville satse på at tiltrække velrenommerede udenlandske forskere og samtidig gøre instituttet internationalt kendt. Det lykkedes.

To markante gæster i de første år var den teoretiske datalog, finnen Arto Saloma og opfinderen af objektorienteret programmering, norske Kristen Nygaard. Begge fik afgørende indflydelse på instituttets to hovedretninger: den teoretiske, matematiske datalogi og den eksperimenterende, praktisk orienterede del af faget. Allerede her blev grunden lagt til at instituttet over en lang årrække har kunnet udklække internationalt anerkendte forskere.

Bjarne Stroustrup er en af dem. Han er manden bag programmeringssproget C++ og arbejder i dag som udvikler på Bell Laboratories i New Jersey. Endnu en Århus-datalog, der har skabt sig et navn i den amerikanske it-branche, er den verdenskendte usability-ekspert Jakob Nielsen.

Århusdatalogen Lars Bak, der forrige år vendte tilbage fra ti års ophold i Silicon Valley, er helt i front i den teknologiske udviling. Han er central i udviklingen af teknologi for programmeringssproget Java hos Sun Microsystems, og de sidste par år har ham ledet en gruppe i Århus, der har udviklet Suns næsten generation af Java-teknologi for mobiltelefoner.

Man behøver ikke nødvendigvis flytte til USA for at opnå international anerkendelse. Den kan man også opnå med Århus som base. En lang række it-forskere ved Aarhus Universitet gør sig gældende blandt de bedste i verden.

Alt i alt tegner der sig i Århus et billede af et stærkt forskningsmæssigt fokus. Mens man i Ørestaden samler kræfterne om mediekonvergens og multimedier og Aalborg har sin mobilteknologi, arbejder Århus-forskerne med sofistikeret softwareudvikling, computerstøttet samarbejde og matematisk datalogi. Vel at mærke helt i front på verdensplan.

Og så er historien om datalogerne på Aarhus Universitet oven i købet kun en del af den store historie om it og universitetet. På Aarhus Universitets humaniora-side har Institut for Informations- og Medievidenskab nogle særdeles velfungerende It-uddannelses- og forskningsmiljøer. Og strømmen af højtuddannede it-folk giver Århus en unik tæthed af kompetente medarbejdere, der har haft en uvurderlig betydning for den store fremgang i hele regionens it-sektor.

Forskeruddannelse
En afgørende forudsætning for et regionalt it-erhvervsliv, der også i fremtiden vil have international gennemslagskraft, er at der uddannes forskere på højt internationalt niveau.

Hvis uddannelserne fortsat skal være på det højeste internationale niveau er det nødvendigt at undervisere og forskere kan matche de bedste internationale miljøer. Uddannelserne i it ved Aarhus Universitet er forskningsbaserede. Det betyder, at indholdet i undervisningen altid er fuldt på højde med den nyeste viden. Og det betyder ydermere, at de studerende trænes til at arbejde selvstændigt og identificere relevante og interessante problemstillinger inden for et givet område , i modsætning til at de blot løser opgaver stillet af en lærer.

Forskningsbaseret undervisning betyder ikke, at man arbejder med emner der er langt fra praktiske anvendelser. Nogle emner er langt fra praksis, andre er tæt på praksis. For begge gælder det at undervisningsformen kan være enten forskningsbaseret eller opgavebaseret.

Der arbejdes for tiden med at finde finansiering til en forstærket forskeruddannelse inden for it. Aarhus Universitet har en internationalt højt estimeret forskeruddannelse inden for datalogi. Specielt BRICS forskerskole inden for teoretisk datalogi finansieret af Grundforskningsfonden har markeret sig som en af de bedste i verden. Supplerende er der brug for en bredere forskeruddannelse inden for it spændende fra de bløde til de mere tekniske fag.

Erhvervssamarbejde
Både for forskeruddannelsen og for Katrinebjerg-visionen som helhed er nøgleordet erhvervssamarbejde. Et samarbejde på tværs, der blandt andet formidles af Alexandra Instituttet A/S.

Alexandra Instituttet er et unikt samarbejde på it-området For første gang er uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder gået sammen med private virksomheder i et aktieselskab, der skal styrke it-forskning, udvikling, vidensdeling og uddannelse. Instituttets formål er at bygge bro mellem it-forskning og erhvervsliv, til gavn for begge parter.

I Alexandra-netværket mødes forskere og erhvervsfolk for at dele viden på et felt, der bliver stadig mere nuanceret og komplekst: informationsteknologi. Det bliver stadig sværere for selv store virksomheder at sikre sig adgang til den nyeste it-viden, med mindre man samarbejder med andre.

At ideen om vidensdeling er god og fornuftig får man et indtryk af, når man kigger ned over Alexandra Instituttets medlemsliste, der rummer nogle af de helt store spillere i dansk erhvervsliv.

Den tætte kontakt mellem forskere og erhvervsliv betyder, at kommercielt interessante forskningsresultater fanges tidligere end det ellers ville have været muligt. Når fremsynede, forandringsparate virksomheder går i clinch med forskere med en dybtgående viden om it-udvikling, så har vi en konstellation, der giver Alexandra Instituttets medlemmer en markant konkurrencefordel.

Motorer og software
Som for eksempel samarbejdet i Alexandra-regi mellem industrikæmpen Danfoss og en flok af verdens bedste specialister i objektorienteret programmering. Danfoss Drives i Gråsten udvikler og producerer motorstyringsenheder til for eksempel kraner, elevatorer og industrimaskiner. Virksomheden arbejder for tiden på at udvikle en ny produkt-generation. De århusianske forskere bidrager med en ny software-arkitektur, der gør det lettere at tilpasse de nye motorstyringsenheder til mange forskellige typer anvendelse.

Det er en opgave, der indeholder store udfordringer og som kræver, at man er helt på forkant med den nyeste viden inden for softwarearkitektur. Danfoss Drives samarbejder med Alexandra Instituttet, fordi der i Alexandra-regi er samlet en række unikke kompetencer: internationalt førende universitetsforskere, eksperter fra byens ingeniørhøjskole og et netværk af private softwarevirksomheder.

Alexandra Instituttet bygger bro mellem privat innovation, offentlig forskning og fremtidsorienteret uddannelse. I en tid, hvor it-udviklingen går stadig hurtigere, er netop denne kreative nedbrydning af grænser en simpel nødvendighed.

Jysk-fynsk it-satsning
Alexandra Instituttet er en af de tunge aktører i realiseringen af IT-vækstcenter Katrinebjerg. Senest har instituttet bidraget til en ansøgning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Ansøgningen drejer sig om statslig medfinansiering af vækstcenteret, i sammenhæng med den jysk-fynske it-satsning. Her fordeler videnskabsminister Helge Sander 87,5 mio. kr. mellem fire jysk-fynske kompetencecentre i Århus, Aalborg, Odense og Sønderborg. Inklusive medfinansiering fra amt, kommune og erhvervsliv ventes den kommende økonomiske indsprøjtning til Katrinebjerg at blive på 65 mio. kr.

Pengene skal bruges på forsknings- og udviklingsprojekter inden for de tre områder softwareudvikling, pervasive healthcare og interaktive rum, bygninger og byrum.

Pervasive healthcare dækker over fremtidens brug af it inden for sundhedsvæsenet. Forbedret it-støtte vil for eksempel kunne effektivisere arbejdsgangene for sundhedspersonalet. Egenomsorg og patientinformation kan forbedres via elektronisk kommunikation, og genoptræning kan gøres mere effektiv med nye, it-baserede værktøjer. Det erhvervsmæssige potentiale inden for pervasive healthcare er meget stort, idet en række østjyske virksomheder allerede nu sammenlagt er toneangivende i Danmark inden for sundheds-it.

Interaktive rum, bygninger og byrum dækker over et hidtil overset indsatsområde i dansk byggeforskning. Samspillet og sammenkoblingen af it og fysiske rum er et oplagt satsningsområde for IT-vækstcenter Katrinebjerg, da Århus har et markant internationalt ry inden for både arkitektur og it-forskning. I den indledende fase vil man blandt andet arbejde med projekterne “Rum for virtuelle udstillinger”, “Det interaktiv børnebibliotek” og “Skolens kompetencecentre for it & medier og matematik & science”.

Softwareudvikling dækker over en række tværgående teknologikompetencer og koncentrerer sig blandt andet om softwarearkitektur, datastrukturer og objekt-teknologi. Et andet område er safety critical systems - it-systemer hvis altdominerende egenskab er at de fungerer fejlfrit, for eksempel styresystemer til fly eller livskritiske apparater. Også her har Århusregionen en betydelig erhvervsmæssig basis med avancerede softwarehuse som CCI og Systematic.

Med opbakningen omkring IT-vækstcenter Katrinebjerg, specielt fra Århusregionens IT-råd, amt og kommune, og senest staten via den jysk-fynske it-satsning, er it ved Aarhus Universitet godt i gang med at etablere sig som et it-kraftcenter i verdensklasse. Et kraftcenter, der henter sin dynamik fra et tæt samarbejde mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv.

Århus Amt støtter Innovation Lab med 6 mio. kr.

Masser af inspiration til at bruge den ny IT-teknologi - og muligheder for selv at være med til at præge udviklingen. Det kan borgere, institutioner og virksomheder i Århus Amt forvente, når det nye Innovation Lab åbner på Katrinebjerg.

Laboratoriet vil samtidigt på en helt ny måde profilere Århus Amts mange styrker på IT-området og være med til at sætte skub i forskning, produktudvikling og erhvervsudvikling.

Det er baggrunden for at Århus Amts Erhvervsudvalg nu har besluttet at støtte projektet med 2 mio. kr. om året i de næste 3 år.

Formand for Erhvervsudvalget Christian Møller-Nielsen udtaler: "Innovation Lab i IT-byen Katrinebjerg er et særdeles spændende nyt tiltag på IT-området, som Erhvervsudvalget i Århus Amt gerne støtter. Århus er privilegeret ved at have samlet mange dygtige og visionære IT-fagfolk. Derfor skal Erhvervsudvalget medvirke til, at fagfolkene får det nødvendige albuerum, så Århus bliver spydspids på IT-området. Innovation Lab vil bidrage til yderligere styrkelse af Århus' position på IT-området, og forhåbentlig skabe nye spændende arbejdspladser i Østjylland."

Også Århus Kommune og TDC har valgt at støtte det nye initiativ - og det giver laboratoriet et godt startskud med et samlet budget på 8 mio. kr. om året. Det er samtidigt iflg. Christian Møller-Nielsen et godt eksempel på samarbejde: "Det er glædeligt, at en privat virksomhed som TDC, Århus Kommune og Århus Amt i fællesskab kan skabe det nødvendige finansielle grundlag for Innovation Lab."

Innovation Lab skal løbende arrangere "briefings" med foredrag og demonstrationer af den nyeste teknologi. Der bliver både specialiserede briefings for erhvervsliv, politikere o.lign. - og briefings, hvor porten til den ny teknologiske verden åbnes for "hele byen".

Laboratoriet skal også selv være med til at udvikle ny teknologi i samarbejde med det private erhvervsliv. En række virksomheder har allerede vist deres interesse - bl.a. Microsoft, CSC, Blue Tags, Danfoss, Systematic, Minolta, Cisco og Martin.

Christian Møller-Nielsen sammenfatter aktiviteterne således: "Laboratoriet skal udvikle og formidle nye trends, og samtidig inspirere erhvervsliv, forskere, uddannelsesinstitutioner og borgere til nye anvendelser af teknologien."

Innovation Lab får til huse i IT-byen Katrinebjerg, og den århusianske IT-personlighed, Preben Mejer, er allerede udpeget som direktør.

Yderligere oplysninger hos:
Formand for Århus Amts Erhvervsudvalg, Christian Møller-Nielsen, 89 44 60 98, chn@ag.aaa.dk

Alexandra Instituttet A/S får ny bestyrelsesformand

Preben Mejer, udviklingsdirektør i TDC, er valgt til ny bestyrelsesformand for forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet. Han afløser direktør Michael Holm, Systematic Software Engineering A/S, der har været på posten siden instituttets grundlæggelse i sommeren 1999.

- Alexandra Instituttet er en dynamisk virksomhed, der skal leve af fornyelse, udtaler Michael Holm.

- Derfor skal der også være en løbende udskiftning på bestyrelsesposterne, hvorfor jeg efter to et halvt år på posten har valgt ikke at genopstille som formand. Jeg har været med til at få instituttet godt fra start og glæder mig nu til at fortsætte som menigt bestyrelsesmedlem.

Preben Mejer kommer fra en post som bestyrelsesmedlem i instituttet og ser frem til en periode på formandsposten.
- Det er sket utroligt meget positivt i den tid Alexandra Instituttet har eksisteret, og jeg vil føre arbejdet videre i samme ånd. Jeg vil arbejde målrettet for at udvide Alexandra medlemsskaren med flere multinationale it-virksomheder, som det senest er sket med Microsoft, der er på vej til at tegne medlemskab i instituttet.
- Derudover satser jeg på at skabe mere kontakt til virksomheder, der ikke har deres tyngde i it. Informationsteknologi vil i stigende grad indlejres i et hav af forskellige produkter - fra køleskabe over legetøj til mejetærskere. Derfor får virksomheder, der ikke har en it-baggrund, nu også behov for den direkte adgang til den nyeste it-viden, som et medlemskab i Alexandra sikrer.

En af Preben Mejers helt store opgaver som ny bestyrelsesformand for Alexandra Instituttet bliver desuden at få det nye Alexandra Hus op at stå. Huset bygges i det nye østjyske IT-vækstcenter Katrinebjerg og rummer blandt andet et projekthotel, der for første gang herhjemme samler forskningsprojekter mellem it-virksomheder og forskere under samme tag. Byggeriet, der er på 8000 kvm, er støttet med 26 mio. kr. af Århus amt og Århus kommune og står indflytningsklart i august 2003.

For yderligere kommentarer kontakt Preben Mejer på tlf. 40 19 41 19 eller e-mail preben@mejer.com

Baggrund:
Alexandra Instituttet er et unikt samarbejde på it-området. For første gang er uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder gået sammen med private virksomheder i et aktieselskab, der skal styrke it-forskning, udvikling, vidensdeling og uddannelse. Instituttet, der har base det nye østjyske IT-vækstcenter Katrinebjerg, har til formål at bygge bro mellem it-forskning og erhvervsliv, til gavn for begge parter. Instituttet tæller p.t. 36 medlemsvirksomheder.
www.alexandra.dk

Storstrøms Amt kobler sig op på it-vidennetværk

I disse dage er den it-politiske debat domineret af den forestående fordeling af 400 mio. kr. til dansk it-forskning. I den forbindelse er det afgørende at nå hele landet.
Det kan ske ved at tænke dansk it-udvikling som en tostrenget strategi: spidskompetencerne i de danske it-kraftcentre skal styrkes, samtidig med at man skal sikre udbredelse, formidling og samarbejde, så alle landets regioner får adgang til den ypperste it-viden.

- Det er vigtigt for landets udkantsområder at skabe direkte forbindelse til landets førende forskningsmiljøer inden for it, til gavn for den langsigtede erhvervsudvikling, siger Tonni Kragh kontorchef i amtets erhvervssekretariat.
Det er baggrunden for at Storstrøms Amt nu har meldt sig ind i forsknings-aktieselskabet Alexandra Instituttet. Alexandra Instituttet, der har base i det århusianske it-vækstcenter Katrinebjerg, fungerer som brobygger mellem erhvervsliv, offentlig forskning og uddannelse. Instituttets medlemmer tæller en lang række teknologitunge virksomheder, blandt andre Danfoss, Grundfos, B&O, Terma, LEC og Danske Bank, plus en række uddannelsesinstitutioner som Aarhus Universitet og Handelshøjskolen i Århus.

Dansk it samler sig i storbyområderne København, Århus og Aalborg, der har en langt større it-vækst end landsgennemsnittet. Udkantsområderne har ikke samme vækstpotentiale, primært på grund af fraværet af højere læreanstalter.
- For at udkantsområderne kan være med i udviklingen kræver det formidling af it-spidskompetencer og adgang til den spydspidsviden på it-området, der for eksempel findes på de højere læreanstalter i Århusregionen, siger Tonni Kragh.

Ifølge Ole Lehrmann Madsen, direktør i Alexandra Instituttet og professor i datalogi ved Aarhus Universitet, er det vigtigt for instituttet at sikre, at Alexandra netværket rækker helt ud i regionerne. Han ser også gerne, at andre amter ud over Storstrøms - og Århus Amt deltager i Alexandras vidensdeling og samarbejde på it-området.
- Den nye store udviklingsbølge inden for it handler om “it i alting” eller pervasive computing, siger Ole Lehrmann Madsen.
- Tendensen går ud på, at der i de kommende år vil blive integreret it i flere og flere konventionelle industriprodukter. For eksempel vil pumper og termostater blive mere og mere avancerede og alsidige og kommunikere indbyrdes over Internettet. Århus er i det internationale førerfelt på de teknologier, der danner basis for pervasive computing. Da meget af den konventionelle industriproduktion ligger i udkantsområderne er det fornuftigt at etablere samarbejder, der går på tværs af regionerne.
Med indmeldelsen i Alexandra Instituttet kan Storstrøms Amt ikke blot få direkte adgang til den nyeste viden på områder som objektteknologi, it-støttede arbejdsformer og sofistikeret softwareudvikling. Man får også direkte kontakt til repræsentanter for en lang række af landets største og mest teknologitunge virksomheder, og dermed muligheden for at indgå i samarbejder og partnerskaber med de nogle af de fremmeste it-folk inden for både offentlig forskning og privat erhvervsliv.

Yderligere information:
Tonni Kragh, tlf. 54 84 44 23
Ole Lehrmann Madsen, tlf. 89 42 56 70

Erhvervskronik

Af Michael Holm, bestyrelsesformand i Alexandra Instituttet og adm. direktør for Systematic Software Engineering, og Ole Lehrmann Madsen, direktør i Alexandra Instituttet og professor i datalogi, Aarhus Universitet

Anvendelsesinspireret IT-forskning på aktier
Helge Sanders nye ministerium for videnskab, teknologi og udvikling er et godt politisk og organisatorisk svar på nogle udfordringer i forholdet mellem forskning og erhvervsliv. Et andet godt svar er forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet.

Informationsteknologi er et af de satsningsområder, som både den nye og den gamle regering har været enige om. Hver på sin måde måske, men stadig ud fra samme udgangspunkt: man er enig om, at IT er et kerneområde i videnssamfundet. Derfor skal der et IT-sats til for at sikre Danmarks fremtid i den internationale erhvervsudvikling.
Problemet er blot, at der kun foregår ganske lidt IT-forskning i det danske erhvervsliv. I modsætning til for eksempel bioteknologi og lægemidler, hvor store spillere som Novo Nordisk og Lundbeck satser massivt på forskning.
Mens IT-forskningen i dansk erhvervsliv er sporadisk er der til gengæld internationalt profilerede forskningsmiljøer på flere af landets universiteter. Her sidder anerkendte forskere med spydspids-viden i verdensklasse. Deres kompetencer skal nyttiggøres, til gavn for både forskerne selv, for de studerende, for erhvervslivet og for samfundet som helhed.
Men hvordan? Det bliver et centralt spørgsmål for Helge Sander og hans embedsmænd. Ikke mindst når folkene i den nye superudgave af et vidensministerium skal udmønte de flotte politiske signaler i konkrete initiativer.

Alexandra modellen
Historien om forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet er historien om et muligt svar på dette “hvordan?”. Et unikt initiativ oven i købet, der parrer IT-spidskompetencer på blandt andet softwareområdet med store foretagender som Danfoss, Grundfos, Bang & Olufsen og Danske Bank.
Alexandra Instituttet blev søsat i 1999 som en netværksorganisation, med det formål at fungere som kontaktplatform mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. Problemet var den manglende kontakt mellem erhvervsliv og forsknings- og uddannelsesinstitutioner på IT-området. Erhvervsfolk vidste ikke, hvordan de kom i kontakt med et universitet, og forskere havde for lidt viden om hvordan man fandt projektpartnere ude i virksomhederne. Med udgangspunkt i Center for IT-forskning, der i sidste halvdel af 90’erne var banebrydende for brobygningen mellem IT-forskning og erhvervsliv, etablerede man Alexandra Instituttet som et forskningsaktieselskab med basis i Århusregionen.
Nu, to år efter, har Alexandra Instituttet 34 medlemmer der strækker sig fra Sun Microsystems og Oracle over LEC og Terma til WM-data, Hewlett-Packard, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Århus Amt og Erhvervsakademi Midtjylland.
Hver især betaler de 100.000 kr. om året i minimum tre år for medlemskabet i Alexandra. Beløbet sikrer dem den korteste vej til den nyeste IT-viden.
I Alexandra regi knyttes der de personlige netværksrelationer, der er så vigtige, når de fine ord om brobygning mellem forskning og erhvervsliv skal udmøntes i praksis. For IT-matchmaking kræver arbejde og personlig kontakt, og i Alexandra regi tilbydes der en bred vifte af samarbejdsprojekter. Fra foredrag og workshops over mindre netværk der mødes løbende, til store, højambitiøse forskningsprojekter med et stort antal interessenter.

Sammen med konkurrenten
Sidstnævnte er karakteristiske for det netværksprincip som Alexandra Instituttet er bygget op omkring. Selv virksomheder, der på markedet er konkurrenter, kan her arbejde sammen om avanceret IT-udvikling. Netop ved at forøge sin viden gennem samarbejde forøger man sine chancer for at hævde sig i den internationale konkurrence.
Jo mere kompleks IT-udviklingen bliver, jo oftere vil den enkelte virksomhed komme i en situation, hvor den ikke kan løfte opgaven alene. Her kan Alexandra Instituttet bygge bro mellem virksomheder og forskere, så virksomhederne er sikret den optimale viden. Samtidig kan kommercielt interessante forskningsresultater fanges tidligere end det ellers ville have været muligt.
I Alexandra sammenhæng sker dette frugtbare møde mellem forskning og erhvervsliv for eksempel, når århusianske dataloger udvikler en ny softwareplatform for motorstyringsenhederne fra Danfoss Drives.
Eller når IT-millionæren Lars Bak, der forrige år vendte tilbage til Danmark fra Silicon Valley, leder et team af udviklere med fokus på programmeringssproget Java for computergiganten Sun Microsystems.
Eller når Systematic, Aarhus Universitet og Skejby Sygehus i fællesskab udvikler ny teknologi, der viser misdannede børnehjerter i 3D, så kirurgerne kan forberede sig bedst muligt til det alvorlige indgreb som en hjerteoperation på småbørn er.
Eller når forskerne i Center for New Ways of Working eksperimenterer med nye arbejdsformer og rådgiver virksomheder omkring kontorindretning og IT-støttet samarbejde i en foranderlig verden.
Alle disse projekter har samme udgangspunkt: de dage er forbi, hvor virksomhederne kunne forske og udvikle i et sololøb bag lukkede døre. Dertil er kompleksiteten blevet for stor. Man bliver nødt til at sætte sig sammen omkring det runde bord og udveksle viden. Det handler om tværfaglighed og om at inspirere hinanden til at blive bedre og til at løfte sammen i stedet for at forsøge at løfte sig selv.
Virksomhederne i Alexandra samarbejdet går helhjertet ind for videndeling. En aktuel undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne viser, at 84 procent ønsker adgang til øget videndeling, mens kun ganske få (12 procent) finder det svært at give egne guldkorn videre til andre.

Erfaringer
Måske kan Helge Sander og hans embedsmænd i deres arbejde for at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv gøre brug af de erfaringer vi har gjort siden starten i 1999.
Mener man brobygningen alvorligt, så er det afgørende at skaffe ressourcer til en aktiv, energisk matchmaking. Man kommer ingen vegne, hvis man fra universiteternes side laver en webside med 10 spændende projekter, og derefter læner sig tilbage i stolen og venter på at blive ringet op af begejstrede direktører med hænderne fulde af millioner. Der skal gode personlige netværk, en tæt dialog og et intensivt ping-pong til, før man får gravet de gode og givtige projekter frem.
Disse gode og givtige projekter opstår dér, hvor de tre elementer - dynamisk erhvervsliv, vidende forskere og nytænkende studerende – etablerer originale netværk sammen. I den proces kan universitetsmiljøet blive mere erhvervsorienteret, erhvervslivet kan øge konkurrenceevnen og udannelsesinstitutionerne kan pejle mere efter virkeligheden end efter lærebøgerne. Alexandra Instituttets netværksstrategi er også baggrunden for instituttets deltagelse i andre spændende initiativer, der skal fremme samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv. Det er blandt andet Aarhus Universitets planer om en IT-Campus og IT-initiativerne i den jysk-fynske erhvervshandlingsplan.

Og i toppen af disse netværk, hvad enten de hedder Alexandra Instituttet, Center for IT-forskning eller andet, skal der sidde ledere og bestyrelser, der kan begå sig lige godt i både erhvervslivet og universitetsverdenen.